Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Virksomhedspant i lejerettigheder

TVC Advokatfirma
25/10/2017
Virksomhedspant i lejerettigheder

Håndteringen af pantsatte aktiver er central i insolvensbehandlingen. Det gælder ikke mindst virksomhedspantsatte aktiver. Få indblik i, hvad der gør sig gældende, når virksomhedspantet gives af en virksomhed, der drives fra lejede lokaler.



I seneste nummer af Erhvervsjuridisk Tidsskrift behandler advokat og professor Anders Ørgaard fra TVC Advokatfirma sammen med to jurastuderende, Mia Pedersen og Andreas Darwin Madsen, en række spørgsmål om virksomhedspantets rækkevidde, når virksomhedspantet gives af en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Det kan for eksempel være et virksomhedspant, der gives fra en restaurant, der drives fra lejede lolaler. Aktiverne i en sådan virksomhed er typisk driftsmidler og driftsinventar, goodwill, lejerettigheder, herunder afståelsesret, indbetalt depositum og forudbetalt leje.

Virksomhedspantet kan uden tvivl omfatte virksomhedens driftsmidler og driftsinventar, og virksomhedspantet kan ligeledes omfatte den goodwill, der er tilknyttet virksomheden i form af dens navn, beliggenhed og værdien af dens kundesøgning.

Det er derimod tvivlsomt, om virksomhedspantet kan omfatte lejerettigheder som eksempelvis aftalt uopsigelighed og afståelsesret, da disse aktiver næppe kan betragtes som goodwill eller et andet aktiv, der kan pantsættes som virksomhedspant. Det må antages, at virksomhedspantet hverken omfatter depositum eller forudbetalt husleje.

Endelig indebærer virksomhedspantet ikke en aftale med udlejeren af de lokaler, hvor virksomheden har til huse. Det betyder, at udlejeren kan opsige lejemålet ved lejerens misligholdelse. Virksomhedspanthaveren bør derfor kombinere virksomhedspantet med en indtrædelsesret, således, at virksomhedspanthaveren i tilfælde af lejerens misligholdelse kan overtage lejemålet. Indtrædelsesretten vil ligeledes give virksomhedspanthaveren mulighed for at kunne afstå lejemålet uafhængigt af pantsætteren.

I TVC Advokatfirma har vi stor erfaring inden for insolvensområdet. Vi er specialiseret i behandling af konkursboer og sikrer, at kreditroernes interesser varetages bedst muligt. Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse – både vedrørende spørgsmål til virksomhedspant og generelt i forhold til insolvensbehandling.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted