Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Moderselskab var erstatnings­ansvarlig for datter­selskabs sags­omkostninger

Kromann Reumert
28/06/2018
Moderselskab var erstatnings­ansvarlig for datter­selskabs sags­omkostninger
Det kan være ansvarspådragende for andre end sagens parter at finansiere videreførelsen af en sag under omstændigheder, hvor det er klart, at parten ikke vil kunne betale eventuelt pålagte sagsomkostninger.


Kort om sagen


Et udenlandsk selskab sagsøgte Erhvervsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet for et beløb på over 500 mio. kr. I 2009 ophørte selskabets erhvervsmæssige aktiviteter, men på trods heraf fortsatte retssagen ved, at moderselskabet finansierede datterselskabets egne sagsomkostninger, herunder omkostninger til advokatbistand.

Datterselskabet tabte i 2015 sagen i landsretten og blev i den forbindelse pålagt at betale ca. 14 mio. kroner i sagsomkostninger.

Da datterselskabet ikke betalte sagsomkostningerne, anlagde de sagsøgte myndigheder sag, og argumenterede i den forbindelse for, at moderselskabet enten hæftede for eller var erstatningsansvarlig for betaling af sagsomkostningerne.


Højesterets resultat


Højesteret fandt, at et eventuelt krav i den oprindelige sag kun kunne pålægges sagsøgeren (datterselskabet), og ikke et andet selskab i koncernen, idet datterselskabet ikke var etableret for at omgå retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger.

Højesteret vurderede også, at det ikke kunne antages, at det oprindelige sagsanlæg i 2007 var uforsvarligt i forhold til risikoen for, at selskabet ville blive pålagt sagens omkostninger.

Højesteret fandt dog, at det var ansvarspådragende for moderselskabet, at det i 2009 lod datterselskabet videreføre retssagen uden at tage hensyn til datterselskabets manglende evne til at betale sagsomkostninger til modparten. Moderselskabet blev derfor pålagt at betale en skønsmæssig fastsat erstatning på 10 mio. kr.


Kromann Reumerts bemærkninger


Dommen bekræfter først og fremmest udgangspunktet om, at det kun er den sagsøgende, der kan pålægges at betale sagsomkostninger, og at der skal ganske meget til for at fravige dette udgangspunkt.

Højesterets dom illustrerer imidlertid også – i tråd med tidligere praksis – at det kan være ansvarspådragende for andre end sagsøgeren baseret på almindelige erstatningsretlige principper at anlægge/videreføre en sag under omstændigheder, hvor det er klart, at parten ikke vil kunne betale eventuelt pålagte sagsomkostninger.

Det kan derfor være ansvarspådragende for ejeren af eller ledelsesmedlemmerne i et nødlidende selskab at anlægge/videreføre sager, hvis ikke det sikres, at der er den fornødne økonomi i selskabet til også at betale eventuelt pålagte sagsomkostninger. Dette forhold bør særligt ledelsesmedlemmer være opmærksomme på.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Skatteyder var ikke rette indkomstmodtager
Skatteyder var ikke rette indkomstmodtager
13/10/2023
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Østre Landsrets tilsidesættelse af konkurrencemyndighedernes skønsudøvelse indbringes for Højesteret
Østre Landsrets tilsidesættelse af konkurrencemyndighedernes skønsudøvelse indbringes for Højesteret
02/11/2023
Konkurrenceret, Retssager og voldgift
Procuritas og tidligere managing partner frifundet i Gram Equipment-sagen
Procuritas og tidligere managing partner frifundet i Gram Equipment-sagen
16/11/2023
Selskabsret, M&A, Retssager og voldgift
FLSmidth A/S frifundet for krav på 347 mio. kr.
FLSmidth A/S frifundet for krav på 347 mio. kr.
21/11/2023
Retssager og voldgift, Forsikring og erstatning
Irmapigen sejrer i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrer i Sø- og Handelsretten
13/12/2023
Konfliktløsning, Immaterialret, Retssager og voldgift
Når syn og skøn går i tomgang
Når syn og skøn går i tomgang
02/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted