Lettere adgang til ansættelse af udenlandske medarbejdere

Regeringen har netop fremlagt et udspil, der tager sigte på at ændre reglerne om udenlandsk arbejdskraft, således at det i højere grad bliver lettere for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandske medarbejdere.



Regeringen vil på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække og ansætte kvalificerede udenlandske medarbejdere. Som led heri har regeringen derfor fremlagt et udspil med 21 initiativer, der blandt andet indeholder forslag til ændring af beløbsordningen, positivlisten og fast track-ordningen.


En landedifferentieret beløbsordning

Beløbsordningen har hidtil har været den foretrukne ordning for danske virksomheder, der ønsker at ansætte kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU/EØS. I 2017 blev der meddelt i alt 2.586 arbejds- og opholdstilladelser på baggrund af beløbsordningen.

Det fremgår af de nuværende regler, at en udenlandsk medarbejder kan blive meddelt arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis medarbejderen blandt andet har en årlig løn på mindst 417.793,60 kr. (2018-niveau). Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller fag.

Beløbsgrænsen er gentagne gange blevet justeret i opadgående retning. I 2016 var grænsen 375.000 kr. og i 2017 steg grænsen til 408.800 kr.

Regeringen foreslår nu med sit udspil at nedjustere det årlige beløbskrav fra 417.793,60 kr. til 330.000 kr. Dette vil dog kun gælde i forhold til de lande, som Danmark har stor samhandel med, fx USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Indien, og Rusland.

Der er således tale om en landedifferentieret beløbsordning, som skal understøtte såvel udenlandske investeringer i Danmark som danske investeringer i udlandet.

I forbindelse med de foreslåede ændringer af beløbsordningen har regeringen lagt op til, at den vil inddrage arbejdsmarkedets parter.


Ny og udvidet positivliste

Regeringen foreslår derudover at modernisere og udvide positivlisten, så den i højere grad stemmer overens med efterspørgslen på arbejdskraft og bidrager til at sikre bedre rekrutteringsmuligheder.

Positivlisten er en liste over de erhverv, hvor der i Danmark er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Listen opdateres to gange årligt; en gang den 1. januar og engang den 1. juli.

En udenlandsk medarbejder kan således få arbejds- og opholdstilladelse efter positivlisten, hvis medarbejderen blandt andet har en uddannelse, der kvalificerer den pågældende til stillingen.

Regeringens udspil til en moderniseret og udvidet positivliste indeholder et forslag om, at de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser i Danmark kan supplere positivlisten med nye stillingsbetegnelser. Supplerende stillingsbetegnelser vil som udgangspunkt skulle indføres samtidig med, at positivlisten opdateres, dvs. den 1. januar og den 1. juli. Regeringen åbner dog samtidig op for, at der ved akut mangel på kvalificeret arbejdskraft kan indføres supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året.

Udover adgangen til at udvide positivlisten med konkrete stillingsbetegnelser foreslår regeringen blandt andet, at listen automatisk udvides med beslægtede stillingsbetegnelser, og at visse stillingsbetegnelser tidligst kan udgå to år efter indførsel.


En mere lempelig fast-track ordning

Regeringen har også foreslået en række tiltag, der skal lempe fast track-ordningens regler om karantæneperiode, inddragelse og nægtelse af certificering samt kravet til antal fuldtidsansatte. Formålet er at sikre en højere grad af proportionalitet mellem regler og praksis, så virksomheder ikke uforvarende mister deres certificering.

Fast-track ordningen er en ordning, som gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at ansætte højtkvalificerede udenlandske medarbejdere, der ikke kommer fra et af EU/EØS-landene.

Ordningen indebærer blandt andet, at virksomheder, der er blevet certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, har mulighed for at ansætte udenlandske medarbejdere, før styrelsen træffer endelig afgørelse om meddelelse af arbejds- og opholdstilladelse. Udenlandske medarbejdere, der er tilbudt ansættelse hos en certificeret virksomhed i Danmark, kan således påbegynde arbejde i virksomheden sideløbende med, at deres ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse bliver behandlet.

Derudover giver fast-track ordningen mulighed for, at de udenlandske medarbejdere kan arbejde både i Danmark og i udlandet, uden at de derved mister deres arbejds- og opholdstilladelse.

Det er i dag en betingelse for at blive certificeret, at virksomheden blandt andet beskæftiger minimum 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark og ikke inden for de seneste 2 år gentagne gange er blevet straffet efter udlændingeloven eller er straffet med bøde på minimum 20.000 kr. Såfremt betingelserne ikke overholdes, mister virksomheden sin certificering, der først kan generhverves efter en toårig karantæneperiode.

Regeringen fremhæver i sit udspil, at reglerne i deres nuværende form er ufleksible og peger på risikoen for, at virksomheder, der begår mindre fejl, uforvarende mister deres certificering. Derfor foreslår regeringen, at der gennemføres tre forslag:


Karantæneperioden skal forkortes fra to til ét år.

Virksomheder, der begår mindre fejl, mister ikke automatisk deres certificering, idet der enten skal være tale om tre bøder inden for et år eller en bødestraf på mellem 60.000-100.000 kroner afhængigt af virksomhedens størrelse, ligesom simpel uagtsomhed ikke fører til bortfald, hvis virksomheden ikke tidligere er straffet.
Kravet om mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark nedsættes til 5 fuldtids- og fastansatte medarbejdere.
Regeringens forslag betyder, at også mindre virksomheder med færre end 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark kan gøre brug af ordningen, hvis de øvrige betingelser opfyldes, og således kan også forholdsvist nyetablerede virksomheder få del i ordningen.


Bech-Bruuns kommentarer

Erhvervslivet har længe argumenteret for, at de nuværende regler er for ufleksible og ikke harmonerer med de globale arbejdsmarkedsforhold.

Hvis regeringens udspil bliver gennemført, må det forventes, at der vil blive tale om en mærkbar stigning i antallet af arbejds- og opholdstilladelser. Dette vil nok især være tilfældet i forhold til den landedifferentierede beløbsordning, hvor der med udspillet åbnes op for, at medarbejdere fra nogle af de lande med verdens største økonomier kan få en dansk arbejds- og opholdstilladelse, hvis de har en månedsløn på minimum 27.000 kr.

I lyset af, at fast-track ordningen også foreslås ændret, således at det fremover vil være tilstrækkeligt med 5 fuldtidsansatte i Danmark, vil man nok også se en stigning i antallet af ansøgninger om fast-track certificering.

 

 

---