Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vestre Landsret: Forældelse afbrudt for hele fordringen

Horten
02/08/2019
Vestre Landsret: Forældelse afbrudt for hele fordringen
Horten logo



I en principiel kendelse af 5. juli 2019 har Vestre Landsret afgjort, hvorvidt der ved indlevering af en udlægsanmodning, hvori selve anmodningen begrænses til en del af fordringen, sker helt eller delvis afbrydelse af forældelsen. Landsretten fandt, at forældelsen var afbrudt for den fulde fordring, da den var opgjort i kreditors udlægsanmodning.

To skyldnere underskrev i 1997 et frivilligt forlig, hvori de erkendte at skylde en kreditor 216.207 kr.

Ved udlægsbegæring af 17. november 2008 begærede kreditor skyldnerne indkaldt til at møde i fogedretten. Kreditor opgjorde i udlægsbegæringen sit fulde tilgodehavende på 216.207 kr. men begærede alene udlæg foretaget for 43.000 kr.

På udlægsforretningen 13. januar 2009 erklærede skyldnerne sig ude af stand til at betale.

Fordringen blev efterfølgende overdraget til en ny kreditor, der ved udlægsbegæring af 8. oktober 2018 begærede udlæg foretaget for kreditors fulde tilgodehavende på 216.207 kr. På den efterfølgende udlægsforretning fremsatte skyldnerne indsigelser over for udlægsbegæringen, idet de gjorde gældende, at kreditors tilgodehavende var delvist forældet. Skyldnerne henviste i den forbindelse til, at den tidligere gennemførte fogedsag i 2009 ikke havde afbrudt forældelsen for den fulde fordring, da udlægsbegæringen dengang var begrænset til en del af fordringen.


Regelgrundlaget for afbrydelse af fordringer


Retsplejelovens § 507, stk. 2 foreskriver, at anmodning om fuldbyrdelse kan begrænses til en del af fordringen, medmindre fogedretten finder, at opdeling af fordringen strider mod skyldnerens interesser.

Ifølge forældelseslovens § 18 afbrydes forældelsen ved indgivelse af en anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Det fremgår hverken af loven eller lovbemærkningerne, hvordan retsstillingen er i et tilfælde som det foreliggende.


Vestre Landsrets kendelse


Vestre Landsret fandt, at der var sket afbrydelse af forældelsen af den fulde fordring ved udlægsanmodningen den 17. november 2008. Der blev navnlig lagt vægt på, at kreditor ved sin anmodning om udlæg for delfordringen havde opgjort den fulde fordring.

Afgørelsen fastslår dermed, at forældelsen – hvor den fulde fordring er opgjort i udlægsanmodningen –afbrydes for den fulde fordring, uanset om kreditor måtte have begrænset udlægsanmodningen til en del af fordringen.

Der er efterfølgende indgivet ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.





 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted