Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vejledning til den nye kinesiske varemærkelov

Bech Bruun
02/10/2014
Vejledning til den nye kinesiske varemærkelov
Den nye kinesiske varemærkelov trådte i kraft den 1. maj 2014. Til fortolkning af loven, er der udstedt nye gennemførselsbestemmelser.

De kinesiske varemærkemyndigheder har udsendt nye gennemførelsesbestemmelser (”Implementing Regulations of the Trademark Law of the People’s Republic of China”).

De nye gennemførselsbestemmelser er ikke retligt bindende, men udgør et væsentligt fortolkningsbidrag til den nye kinesiske varemærkelov.

De væsentligste dele af vejledingen er:

Strømlining af procedurer
Den kinesiske regering har ønsket at strømline eksisterende procedurer på varemærkerettens område, herunder alle de procedurer, der er relateret til ansøgning og registrering af varemærker.

Opdeling af ansøgninger
Bestemmelserne beskriver proceduren for opdeling af en varemærkeansøgning, hvis man som ansøger får sin ansøgning delvist afvist for nogle varer eller tjenesteydelser, men ikke for andre, hvilket er hjemlet i loven.

Denne mulighed er en klar forbedring i forhold til den tidligere varemærkelov.

Varemærkekrænkelse
I gennemførelsesbestemmelsen er beskrevet, hvordan krænkelsessager overordnet skal behandles. Det kan formentlig medføre en lettelse for rettighedshaver i forhold til de tidligere regler.

Det er også specificeret, hvordan en krænkers uberettigede fortjeneste opgøres, hvilket ikke var klart efter de tidligere regler.

Velkendte varemærker
Gennemførselsbestemmelserne fastlægger proceduren for beskyttelse af et velkendt varemærke. Der er desuden udstedt en særskilt vejledning om dette.

Lydmærker
Den kinesiske varemærkelov har som noget nyt gjort det muligt at registrere lydmærker i Kina.

Retningslinjerne fastslår proceduren for ansøgningen om registrering af et lydmærke, herunder at der kræves en tilfredsstillende lydprøve og en beskrivelse af lyden.

Overdragelse af varemærker
Efter den nye varemærkelovs indførelse er det som udgangspunkt ikke længere muligt at håndhæve rettigheder til varemærker, hvis disse er overdraget, uden at der er sket registrering af overdragelsen.

De nye bestemmelser fastlægger proceduren for registrering af overdragelse. For at overdrage et registreret varemærke skal den nuværende indehaver og den kommende indehaver af varemærket sammen ansøge om overdragelse af varemærket ved den kinesiske varemærkemyndighed.

De nye gennemførselsbestemmelser trådte i kraft samtidig med den nye varemærkelov den 1. maj.

For yderligere oplysninger kontakt partner og medlem af Bech-Bruuns Chinese Desk, Claus Barrett Christiansen, clb@bechbruun.com




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
27/03/2024
Immaterialret
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Har du registreret din virksomheds varemærke?
Har du registreret din virksomheds varemærke?
04/04/2024
Immaterialret
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
Den Fælles Patentdomstol – sager om midlertidige forbud og påbud
08/04/2024
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted