Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vedtagelse af direktivet om forebyggende rekonstruktion

DLA Piper
16/09/2019
Vedtagelse af direktivet om forebyggende rekonstruktion
DLA Piper logo
EU-direktivet, som sætter rammerne for forbyggende rekonstruktion, er formelt vedtaget af Det Europæiske Råd den 6. juni 2019. Hermed blev afslutningen på den lovgivningsmæssige behandling af direktivet i EU markeret.

DLA Piper har i en tidligere artikel (som du kan finde her) redegjort nærmere for EU-direktivet om forebyggende rekonstruktion, som umiddelbart forventes at medføre væsentlige ændringer i dansk rekonstruktionsret.

Ambitionen er et direktiv, som skal medvirke til, at virksomheder i medlemsstaterne får bedre muligheder for at overvinde økonomiske udfordringer ved adgang til en billig og hurtig proces for en ordning med deres kreditorer. Initiativet er begrundet i Kommissionens vurdering om, at ca. 200.000 virksomheder i EU hvert år går konkurs, hvilket betyder, at mere end 1.700.000 mennesker mister deres arbejde. Kommissionen konstaterer samtidigt, at ukendskab til insolvensprocedurer og investorernes bekymring for langtrukne insolvensprocesser gør dem mindre tilbøjelige til at investere i virksomheder i andre medlemslande, hvorved kapitalens fri bevægelighed begrænses, at kreditorerne får større udbytte, hvis virksomheder bliver rekonstrueret fremfor erklæret konkurs, og at jo længere konkursprocessen tager, jo mere falder udbyttet til kreditorerne.


Direktivets forventede betydning i Danmark 


Direktivet udgør et minimumsharmoniseringsdirektiv, som indfører et sæt principper, der sammen med mere målrettede regler i visse specifikke tilfælde gør det muligt for EU-landene at gå videre ved gennemførsel af reglerne i national ret. Vedrørende ambitionen om, at virksomheder får adgang til en billigere og hurtigere proces, kan særligt følgende elementer fremhæves:


Debitor bevarer sin dispositionsret.


Det er kun i særlige tilfælde nødvendigt at udpege en rekonstruktør til at overvåge processen.
Kreditorerne opdeles i forskellige klasser efter deres rettigheder.

Danmark har allerede vedtaget regler, som til dels opfylder kravene i direktivforslaget, nemlig konkurslovens regler om rekonstruktion, der trådte i kraft den 1. april 2011. Der er imidlertid fortsat nogle punkter, hvor de danske regler ikke opfylder kravene, idet:

  • Indledning af rekonstruktion forudsætter i dag, at debitor er insolvent i konkurslovens forstand

  • Der altid skal udpeges en rekonstruktør og en tillidsmand.

  • Indledning af rekonstruktion automatisk medfører, at al individualforfølgning standses.

  • Skifteretten altid skal godkende et rekonstruktionsforslag, også selvom dette forinden er vedtaget af kreditorerne.
    Implementering i Danmark


Det Europæiske Råds vedtagelse af direktivet betyder, at Danmark og de øvrige medlemsstater nu kan forberede sig på implementeringen i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne har to år til at implementere reglerne, idet fristen dog i visse tilfælde kan forlænges med yderligere op til ét år. Implementering i dansk ret håndteres af Konkursrådet.

Når de nye regler vedtages, vil de supplere insolvensforordningen fra 2015, som fokuserer på at løse konflikter om domstolskompetence og lovvalgsregler i forbindelse med grænseoverskridende insolvensbehandling og sikre anerkendelse af insolvensrelaterede domme i hele EU.

Omfanget af direktivet er undervejs i vedtagelsesprocessen vokset betragteligt, fordi medlemsstaterne er givet en række valgmuligheder i forbindelse med implementeringen i national ret, hvorfor det er usikkert, hvorvidt direktivet vil medføre den harmonisering af national insolvensret, som oprindeligt var tilsigtet.

DLA Piper vil løbende følge og orientere om den danske implementering af direktivet.

 



 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted