Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Krav mod stevedore forældet i medfør af DHAB 2007, selvom der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem parterne

NJORD Law Firm
15/05/2018
Krav mod stevedore forældet i medfør af DHAB 2007, selvom der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem parterne

Sø- og Handelsretten afsagde den 11. maj 2018 dom i en sag mellem en stor vindmølleproducent og en stevedorevirksomhed, som i oktober 2012 foretog aflæsning og stakning af to vindmøllevinger på havneterminalen i Esbjerg. Under stevedorens håndtering af vingerne, medførte en voldsom vind, at vingerne væltede og blev totalskadede.





Spørgsmålet var herefter, om vindmølleproducentens eventuelle erstatningskrav mod stevedoren var forældet i medfør af den korte forældelsesfrist på 10 måneder i Danske Havnevirksomheders Almindelige Betingelser (DHAB) 2007, selvom der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem parterne, der kun ved enkelte lejligheder tidligere havde indgået aftaler direkte med hinanden.

Under sagen kom det frem, at vindmølleproducenten havde kontaktet den pågældende stevedore, hvor man havde oplyst om antallet af vinger og tidspunkt for leveringen. Idet vindmølleproducenten herefter leverede vindmøllevingerne på stevedorens terminalområde, kom Sø- og Handelsretten frem til, producenten ved sine handlinger havde accepteret et tilbud fra stevedoren om, at denne ville udføre aflæsning og stakning vindmøllevingerne. Spørgsmålet var herefter, om DHAB 2007 var vedtaget i aftaleforholdet mellem vindmølleproducenten og stevedoren, selvom der ikke var indgået nogen skriftlig aftale mellem parterne.

Sø- og Handelsretten konstaterede, at DHAB 2007 er så almindeligt anvendt ved udførelsen stevedoreopgaver i danske havne, at vindmølleproducenten som professionel aktør måtte have været klar over, at betingelserne også uden videre ville finde anvendelse for de opgaver, som den pågældende stevedore udførte på havnen i Esbjerg. Sø- og Handelsretten bemærkede i den forbindelse, at DHAB 2007 måtte anses for at finde anvendelse, med mindre andet var udtrykkeligt aftalt. Da man ikke havde sørget for at fravige DHAB-betingelserne, konkluderede retten, at vindmølleproducentens erstatningskrav var forældet.

Sagen har stor betydning for aftaler om stevedoring, der ikke fastslår, hvilke forretningsbetingelser der skal finde anvendelse. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at sagen vil blive anket til Østre Landsret.

Partner hos NJORD Law Firm, Thomas Ryhl, repræsenterede den sagsøgte stevedorevirksomhed i sagen.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Krav om europæisk rejsetilladelse fra 2024
Krav om europæisk rejsetilladelse fra 2024
30/05/2023
Transportret, Øvrige
Hvor mange relæer var skadet?
Hvor mange relæer var skadet?
07/06/2023
Transportret, Forsikring og erstatning
Ny retspraksis for Danmarks fortolkning af Cabotagereglerne har set dagens lys
Ny retspraksis for Danmarks fortolkning af Cabotagereglerne har set dagens lys
26/09/2023
Transportret
Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel
Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel
18/01/2024
Transportret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Udsigt til seks timers forsinkelse – ingen kompensation
Udsigt til seks timers forsinkelse – ingen kompensation
21/03/2024
Transportret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted