Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Værnetingsbestem­melser gyldige med et klik

Kromann Reumert
10/09/2015
Værnetingsbestem­melser gyldige med et klik
I en ny afgørelse har EU-Domstolen forsøgt at forenkle indgåelsen af aftaler online. Det bliver nu nemmere at forhandle og indgå værnetingsbestemmelser på nettet. Fremover behøver parterne nemlig ikke at få værnetingsbestemmelser og -vilkår bekræftet med en underskrift. Et enkelt klik på computeren kan nu bruges til at bevise køberens accept af bestemmelsen.

SAGEN KORT
Den tyske bilforhandler Majdoub havde via CarsOnTheWeb's hjemmeside købt en bil. CarsOnTheWeb har hjemsted i Belgien. Aftalen byggede på CarsOnTheWeb's standardbetingelser, der indeholdte en værnetingsbestemmelse, som Majdoub godkendte elektronisk ved at klikke "accepter" i et felt på sælgerens hjemmeside. Ved den elektroniske godkendelse gjorde CarsOnTheWeb det ikke automatisk muligt at læse værnetingsbestemmelsen i et pop-up vindue. Dokumentet kunne derimod kun læses, hvis man åbnede et særskilt link.

Efter aftaleindgåelsen opstod der problemer med leveringen, og Majdoub anlagde sag mod CarsOnTheWeb i Tyskland. Majdoub nedlage i den forbindelse påstand om, at værnetingsbestemmelsen ikke var gyldig på grund af den manglende skriftlige visning af betingelserne og dermed manglende information om, at værnetinget var fastsat til at være i Belgien.

MINDRE KRAV TIL AFTALER INDGÅET ONLINE
Reglerne om værnetingsbestemmelser findes i Bruxelles I-forordningen. Deraf fremgår, at en aftale om værneting kan indgås skriftligt eller med en skriftlig bekræftelse. Ellers skal sager som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes hjemting. Når aftaler indgås online, er det muligt at sidestille "skriftligt" med enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer værnetingsvilkåret.

I sagen mellem de to erhvervsdrivende, Majdoub og CarsOnTheWeb, fandt EU-Domstolen, at kravet i Bruxelles I-forordningen om at vilkår om værneting skal indgås enten skriftligt eller med en skriftlig bekræftelse, er opfyldt, hvis parterne benytter sig af en elektronisk "klik-accepter"- metode - også kendt som "click-wrapping". Med andre ord gjorde EU-Domstolen det klart, at en værnetingsbestemmelse er gyldigt indgået, så snart en køber ved et klik vælger at acceptere bestemmelsen, der typisk fremgår af sælgerens standardbetingelser.

Det er ikke nødvendigt, at betingelserne automatisk vises, inden feltet med "accepter" afkrydses. Ifølge dommen kræves det dog, at køberen modtager et link eller på anden måde får muligheden for at få adgang til at gemme aftalens vilkår og printe disse.

KLART SVAR TIL ONLINE SÆLGERE
Afgørelsen har vakt glæde hos forretningsdrivende i EU og givet et entydigt svar på et omtvistet spørgsmål, som tidligere har været prøvet ved flere nationale domstole. Fremover kan erhvervsdrivende i B2B-salg gøre brug af den såkaldte "click-wrapping" metode uden grund til bekymring, så længe kravet om adgang til at printe og gemme er overholdt. Forretningsdrivende, der handler direkte med forbrugere, skal dog stadig være opmærksomme på de særlige regler og beskyttelseshensyn, der gælder i forhold værnetingsbestemmelser med forbrugere.

Læs EU-Domstolens afgørelse her.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted