Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Usagligt at opsige medarbejder, der udeblev fra sygefraværssamtale

NJORD Law Firm
13/03/2019
Usagligt at opsige medarbejder, der udeblev fra sygefraværssamtale
NJORD Law Firm logo

En medarbejder blev opsagt, da hun ikke mødte op til en sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren havde indkaldt hende til. Vestre Landsret kom frem til, at opsigelsen var usaglig og pålagde arbejdsgiver at betale godtgørelse til medarbejderen.




Pligt til at indkalde til sygefraværssamtale


Som arbejdsgiver har man pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til samtale senest fire uger efter medarbejderens første sygedag. Samtalen skal blandt andet handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Hvis medarbejderen på grund af sin sygdom ikke har mulighed for at møde fysisk op, kan samtalen afholdes telefonisk.


Den sygemeldte medarbejder kunne ikke møde op


I denne sag havde medarbejderen været sygemeldt i to uger, da hun blev indkaldt til sygefraværssamtale. Efter flere ubesvarede opkald til medarbejderen sendte arbejdsgiveren en SMS og oplyste, at de havde forsøgt at ringe med henblik på at aftale et nærmere tidspunkt for samtalen. Efter yderligere tre dages stilhed indkaldte arbejdsgiveren medarbejderen til samtale via SMS med oplysning om tid og sted, og at medarbejderen havde pligt til at deltage i samtalen.

Medarbejderen svarede via SMS, at hun ikke følte, at hun kunne deltage i samtalen, men at hun ville forsøge. Hun oplyste samtidig, at arbejdsgiveren ville få flere informationer om sygemeldingen, når hendes læge var tilbage fra kursus.

Herefter tilbød arbejdsgiveren – også pr. SMS – at samtalen kunne holdes hjemme hos medarbejderen, hvilket medarbejderen ikke svarede på.

På dagen for samtalen udeblev medarbejderen, og hun blev derefter opsagt. Arbejdsgiver mente, at medarbejderen grundet udeblivelsen fra sygefraværssamtalen ikke var interesseret i at vende tilbage til arbejdet eller medvirke til at finde en løsning.


Usaglig opsigelse


I første instans kom retten frem til, at opsigelsen på grund af sygdom var sagligt begrundet.

I anden instans kom Vestre Landsret imidlertid frem til, at opsigelsen var usaglig. Landsretten lagde særligt vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde bedt om en lægeerklæring for at opklare, hvorvidt medarbejderen rent faktisk var for syg til at deltage. Arbejdsgiveren havde heller ikke tilbudt medarbejderen, at samtalen kunne holdes pr. telefon. Endelig lagde landsretten vægt på, at medarbejderen ikke var blevet advaret om, hvilke konsekvenser en udeblivelse kunne have for hendes ansættelsesforhold.

Arbejdsgiveren skulle herefter betale en godtgørelse for usaglig opsigelse til medarbejderen svarende til 1 ½ månedsløn.


Afgørelsen viser at …


Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver i videst muligt omfang forsøger at få oplyst, hvorfor en sygemeldt medarbejder ikke møder op til en sygefraværssamtale, f.eks. ved indhentelse af lægeerklæring.

Herudover skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, at man har pligt til at tilbyde medarbejderen, at samtalen afholdes telefonisk.


Vil du vide mere?


NJORD Law Firm rådgiver om alle ansættelsesretlige problemstillinger, herunder sygdom og opsigelse, og vi kan hjælpe dig med at vurdere, om en eventuel opsigelse rent faktisk er saglig.

 



 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted