Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Undgå dobbelt beskatning af ulovligt aktionærlån

Focus Advokater
09/12/2014
Undgå dobbelt beskatning af ulovligt aktionærlån
SKAT redegør for, hvordan hovedaktionærer kan undgå at blive beskattet to gange af samme beløb, når de har optaget et ulovligt aktionærlån i deres selskab - nyt styresignal om aktionærlån gør det nemmere at undgå beskatning nr. 2

Undgå beskatning nr. 2
Ét af de mere interessante elementer i styresignalet er, at SKAT blåstempler, at hovedaktionæren kan undgå beskatning nr. 2 ved at udlodde fordringen til hovedaktionæren. Som noget nyt kan fordringen også overføres til den ansatte hovedaktionær som løn.

Beskatning nr. 1 indtræder, når aktionæren optager lånet. Denne beskatning kan ikke undgås. Selskabsretligt er aktionæren imidlertid fortsat forpligtet til at tilbagebetale lånebeløbet til selskabet. Selskabet har altså en fordring mod aktionæren. Beskatning nr. 2 indtræder, når aktionæren tilbagebetaler lånet og efterfølgende modtager samme beløb i løn eller udbytte fra selskabet. Eller hvis aktionæren hæver beløb i selskabet som løn eller udbytte for at kunne betale skatten og lånebeløbet med renter.

SKAT godkender med styresignalet, at aktionæren undlader at tilbagebetale lånet til selskabet, men i stedet udlodder selve fordringen til aktionæren. Fordringen vil skattemæssigt ikke anses for at eksistere, og derfor vil udlodningen ikke udløse skat. Det forudsætter dog, at udlodningen sker selskabsretligt korrekt, herunder at fordringen vurderes.

SKAT accepterer også den noget nemmere løsning, nemlig at fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn. Da fordringen skattemæssigt ikke eksisterer, er lønnen i form af fordringen skattefri. Dette er en mere fleksibel og simpel løsning, som dog forudsætter, at aktionæren er ansat i selskabet.

Pengelån
SKAT slår desuden sin holdning fast om, at egentlige pengelån aldrig kan være ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed skattefri (dog undtaget lån ydet fra pengeinstitut eller selvfinansiering).

Firmakreditkort
Vedrørende brug af firmakreditkort åbner SKAT ved det nye styresignal for, at ansatte hovedaktionærer efter en forretningsrejse kan foretage sædvanlig rejseafregning med sit selskab, således at der ikke bliver tale om beskatning af aktionærlån, selvom visse private udgifter rent foreløbigt er betalt af selskabet. SKAT henviser til, at der er tale om en konkret vurdering, hvor man bl.a. skeler til, hvordan selskabet i øvrigt håndterer rejseafregninger for ansatte, der ikke er aktionærer. Man skal derfor som ansat hovedaktionær fortsat være ganske påpasselig med at bruge firmakreditkort til køb af private varer.

Husk bogføring
Har hovedaktionæren et tilgodehavende i selskabet, som aktionæren ønsker at hæve, er det helt afgørende, at hævninger bogføres som nedskrivninger af tilgodehavendet med selskabets sædvanlige bogføringsfrekvens. Manglende korrekt og rettidig bogføring, vil således efter SKATs opfattelse medføre, at hævningen er skattepligtig for aktionæren. Det gælder, selvom han har et tilgodehavende i selskabet.

SKAT slår også fast, at aktionæren ikke må hæve et beløb i ét koncernselskab, når aktionærens tilgodehavende ligger i et andet koncernselskab.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted