Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ulovligt anlagte søer er også beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3

Bech Bruun
10/10/2015
Ulovligt anlagte søer er også beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3
En grundejer skulle reetablere to søer, han havde fjernet, selvom søerne var blevet ulovligt anlagt. Beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3 afhænger nemlig ikke af, om det beskyttede er lovligt tilvejebragt eller ej. Det har Natur- og Miljøklagenævnet netop afgjort.


Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens påbud om, at en grundejer skal reetablere to søer, som ejeren havde fjernet. Dette på trods af, at søerne var ulovligt anlagt.

Sagen kort
Der blev i 2003 og i perioden 2004-2006 etableret to søer på en ejendom. Søerne blev etableret uden de lovpligtige tilladelser og var derfor ulovligt anlagt.

En ny ejer af ejendommen fjernede i 2012 den ene sø og erstattede den anden søs hidtidige afløb med et højere placeret afløb, så søen løb over sine bredder. Kort efter udstedte kommunen et påbud til ejeren om at reetablere søerne. Kommunen mente, at søerne var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at der derfor ikke måtte foretages ændringer af dem, hvorfor der skulle ske fysisk lovliggørelse af ændringerne fra 2012.

Ejeren klagede over afgørelsen. Han mente, at når søerne var ulovligt anlagt, havde han både ret og pligt til at fjerne de ulovligt anlagte søer og dermed lovliggøre forholdet.

Derudover anførte han, at beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 ikke kunne opstå på baggrund af en ulovlig handling, hvorfor kommunen ikke havde hjemmel til påbuddet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse
Natur- og Miljøklagenævnet udtalte først, at søerne var ulovligt etableret, da de begge krævede bl.a. tilladelse efter vandløbsloven. Derefter udtalte nævnet, at beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter alle søer, både naturligt forekommende og dem skabt ved menneskelig indsats, såfremt de opfylder et størrelsesmæssigt og et botanisk krav.

I medfør af det størrelsesmæssige krav, der følger direkte af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, skal søen være over 100 m2. I medfør af det botaniske krav skal der have indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv i søen.

At en sø er frembragt ulovligt, kunne efter nævnets opfattelse ikke alene føre til, at søen ikke kunne ”vokse ind” i § 3-beskyttelsen, hvis der ikke var reageret på ulovligheden inden for en rimelig tid. Ved vurderingen af om en sø var blevet omfattet af bestemmelsen, kunne man desuden lægge vægt på, om der ville være blevet meddelt tilladelse til aktiviteten på tidspunktet, hvor ulovligheden fandt sted.

Nævnet fandt dernæst, at begge søer havde et naturligt dyre- og planteliv og var over 100 m2. Søerne var derfor som udgangspunkt omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3, og ændringerne var i strid hermed.

Det kunne hverken føre til en anden afgørelse, at kommunen først kendte til søernes ulovlige tilblivelse i 2012, eller at ejendommen havde fået en ny ejer. En tidligere kommune havde nemlig været klar over forholdet, hvilket ejeren også havde været på købstidspunktet.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede derfor kommunens afgørelse, og grundejeren skulle dermed reetablere de to søer.

Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen viser, at der som udgangspunkt godt kan udstedes påbud om fysisk lovliggørelse efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, i form af påbud om genoprettelse af en § 3-beskyttet biotop, selvom  denne er opstået ved en ulovlig handling. Det er desuden ikke afgørende, om biotopen har været omfattet af beskyttelsen på etableringstidspunktet, eller om den først senere er ”vokset ind” i beskyttelsen.

Det fremgår også af afgørelsen, at dette udgangspunkt i særlige tilfælde kan fraviges, fx muligvis hvis kommunen eller ejeren af ejendommen, hvorpå den beskyttede biotop ligger, ikke var klar over, at biotopen var blevet etableret ulovligt. Det må dog i disse tilfælde i hvert fald forudsættes, at der er reageret herpå i rimelig tid efter, at ulovligheden er opdaget.

Desuden indgår det i vurderingen, om der ville være givet tilladelse til at etablere biotopen på tidspunktet, hvor ulovligheden fandt sted.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
18/01/2024
Miljøret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
12/04/2024
Miljøret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted