Ulovlig koordinering af priser på service af naturgasfyr

Sø- og Handelsrettens dom af 12. juni 2019

Kort om sagen

Sø- og Handelsrettens dom er en stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse fra november 2016 og Konkurrenceankenævnets kendelse fra juli 2017.

HMN Naturgas tilbyder serviceabonnementsordninger, hvorunder der foretages faste servicetjek af naturgasfyr. HMN Naturgas har ikke selv ansatte til at udføre disse services, men bruger selvstændige VVS-virksomheder, såkaldte "servicepartnere". Servicepartnerne tilbyder også selv serviceabonnementer, som kan tegnes direkte hos dem.

HMN Naturgas havde modtaget flere kundeklager over for høje reservedelspriser og havde desuden konstateret et reservedelsmisbrug i Østdanmark. For at sikre mere ensartede priser aftalte HMN Naturgas derfor med serviceparterne, at betalingen til servicepartnerne på HMN Naturgas' serviceabonnementer skulle stige, mod at der blev indført et loft over avancen på reservedele. Avancen på reservedele, som forbrugerne skulle betale udover serviceabonnementet, måtte herefter maksimalt være 25 % mod tidligere op til 75 %. Aftalen indebar, at stigningen i HMN Naturgas' afregning overfor serviceparterne også skulle medføre en stigning i HMN Naturgas' serviceabonnement. De selvstændige VVS-virksomheder kunne så selv hæve deres egne abonnementspriser.

HMN Naturgas gjorde i ankesagen gældende, at:

• prisen på serviceabonnementet, som steg, ikke kunne vurderes for sig selv


• hele kundens pris måtte vurderes under ét, altså både serviceabonnementsprisen og de anvendte reservedele


• den samlede pris herfor samlet set ikke steg for forbrugerne, men faktisk var blevet 10 % lavere


• hvis aftalen var i strid med konkurrencelovens § 6, så var den nødvendig for at sikre de gavnlige virkninger for forbrugerne, og den var dermed undtaget efter konkurrencelovens § 8.

Sø- og Handelsrettens dom

Retten fandt, at der måtte sondres mellem den del af aftalen mellem HMN og VVS-virksomhederne, som var en vertikal aftale om HMN's køb af ydelser fra VVS-virksomhederne, og så den del, som var horisontal, og som handlede om, at HMN og VVS-virksomheder aftalte vilkår i deres relation som konkurrenter. Retten fandt her, at HMN Naturgas forpligtede sig til at hæve sine abonnementspriser direkte over for kunderne, hvilket var en horisontal aftale. I forhold til kunderne udbød både HMN Naturgas og de selvstændige VVS-virksomheder abonnementsordninger. Der var derfor tale om en aftale mellem konkurrenter.

Retten fandt, at aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen, fordi abonnementsprisen ‒ i modsætning til forbruget af reservedele ‒ er forudsigelig og dermed et væsentligt konkurrenceparameter, der som følge af aftalen blev mindsket. Aftalen om formindsket avance på reservedele fandt alene anvendelse for kunder, der havde tegnet et serviceabonnement direkte med HMN Naturgas. Stigningen i serviceabonnementsprisen ramte alle kunder, uanset om de havde serviceabonnement direkte hos HMN Naturgas eller med de selvstændige VVS-virksomheder.

Under disse omstændigheder fandt retten ikke grundlag for at behandle aftalen som én samlet aftale. Aftalen om at hæve abonnementspriserne blev derfor fundet at have til formål at begrænse konkurrencen. Således fandt retten det ikke nødvendigt at foretage en effektsvurdering, herunder af de besparelser for slutkunderne, som HMN Naturgas havde henholdt sig til.

Retten afviste desuden, at aftalen kunne være lovlig efter konkurrencelovens § 8, fordi HMN Naturgas ikke havde  dokumenteret, at aftalen var nødvendig for at sikre kunderne de påståede besparelser på 10 mio. kr. De lavere reservedelspriser kom desuden alene HMN Naturgas' egne serviceabonnenter til gode, og hermed ikke de selvstændige VVS-virksomheders serviceabonnenter.

HMN Naturgas har i en pressemeddelelse allerede meddelt, at dommen ankes til landsretten.

Læs Sø- og Handelsrettens dom.