Udsagn om pligtforsømmelse på personalesag kendt for ubeføjet

Østre Landsret har i en nyligt afsagt dom kendt det for ”ubeføjet”, at Udlændingestyrelsen på en personalesag havde tilføjet, at medarbejderen havde udvist ”pligtforsømmelse” i forbindelse med en konkret udlændingesag. Samtidig blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse for brud på arbejdstidsreglerne.


Sagen omhandlede en juridisk fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. Ved en gennemgang af fuldmægtigens kontor i februar 2011 blev der fundet flere sager, hvor ledelsen vurderede, at sagsbehandlingen eller håndteringen af sagen havde været kritisabel.Som følge af de konstaterede kritisable forhold, blev fuldmægtigen tildelt en skriftlig advarsel. Efterfølgende blev han opsagt på grund af omstruktureringer i Udlændingestyrelsen. I opsigelsesperioden blev fuldmægtigen bortvist på grund af andre forhold.

Efter bortvisningen fik fuldmægtigen aktindsigt i bortvisningssagen og konstaterede, at Udlændingestyrelsen havde tilføjet et notat til hans personalesag, der angav, at det var Udlændingestyrelsens vurdering, at fuldmægtigen havde udvist pligtforsømmelse ved varetagelsen af en konkret udlændingesag.Fuldmægtigen mente ikke, at han havde været ansvarlig for den pågældende udlændingesag, og udtog derfor stævning mod Udlændingestyrelsen med bl.a. påstand om, at udsagnet om, at han havde gjort sig skyldig i pligtforsømmelse i forbindelse med sagsbehandlingen af den pågældende udlændingesag, var ubeføjet.

Endvidere påstod han sig tilkendt godtgørelse, fordi hans faktiske arbejdstid havde oversteget den maksimale arbejdstid efter arbejdstidsdirektivet. Sagen omhandlede derudover en række yderligere spørgsmål.


Landsrettens afgørelse i pligtforsømmelsessagen

Landsretten udtalte, at udsagnet om pligtforsømmelse efter sin karakter var egnet til at nedsætte fuldmægtigens omdømme. Efter bevisførelsen fandt landsretten det imidlertid ikke godtgjort, at den manglende behandling af sagen skyldtes pligtforsømmelse fra fuldmægtigens side. Landsretten tiltrådte på den baggrund, at udsagnet om pligtforsømmelse, skulle kendes for ubeføjet.

Derudover havde fuldmægtigen gjort gældende, at Udlændingestyrelsen havde forsømt sin pligt til at give meddelelse til ham efter den dagældende lov om behandling af personoplysninger. Henset til oplysningens karakter, som potentielt kunne have betydning for hans fremtidige ansættelsesforhold, tiltrådte landsretten fuldmægtigens påstand om, at han havde en væsentlig interesse i at få meddelelse om tilføjelsen til personalesagen. Landsretten fandt derfor, at Udlændingestyrelsen havde overtrådt den dagældende lov om behandling af personoplysninger.

Efter en samlet bedømmelse af krænkelserne ved hhv. udsagnet om pligtforsømmelse på personalesagen og overtrædelsen af den dagældende lov om behandling af personoplysninger fandt landsretten, at Udlændingestyrelsen skulle betale 2.500 kr. i tortgodtgørelse.


Landsrettens afgørelse i arbejdstidssagen

Fuldmægtiges påstand om godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsreglerne beroede på to perioder fra hhv. december 2008 til marts 2009 og oktober 2009 til januar 2010. Fuldmægtigen havde i disse perioder haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på hhv. 52,1 time og 54,49 time. Der var mellem parterne enighed om arbejdstiden, som derved havde oversteget den maksimale arbejdstid på 48 timer i løbet af en syvdagesperiode efter arbejdstidsdirektivet. Udlændingestyrelsen gjorde imidlertid gældende, at fuldmægtigen havde haft væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af sit arbejde, hvorfor den maksimale arbejdstid på 48 timer kunne fraviges.

Landsretten afviste, at forholdene var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i arbejdstidsdirektivet, og udtalte herefter, at fuldmægtigen som udgangspunkt var berettiget til godtgørelse for begge perioder. Idet sagen først blev anlagt den 28. maj 2014, var godtgørelseskravet for perioden december 2008 til marts 2009 imidlertid forældet i henhold til forældelseslovens § 4, stk. 1. Godtgørelseskravet for den anden periode var derimod ikke forældet, og landsretten fastsatte under henvisning til Højesterets dom af 14. november 2017 (UfR 2018.763 H) godtgørelsen til 25.000 kr. Der blev lagt vægt på, at der var tale om merarbejde i en enkelt periode på 4 måneder, at fuldmægtigen frivilligt havde påtaget sig merarbejde, og at han var blevet betalt herfor.


Bech-Bruuns kommentarer

Dommen fra Østre Landsret illustrerer, at udsagn, der lægges på en given medarbejders personalesag, må kunne bevises i tilstrækkeligt omfang. I modsat fald risikerer man som arbejdsgiver at blive mødt med et krav om tortgodtgørelse. Også efter de nugældende persondataregler ville arbejdsgiveren have haft pligt til at give medarbejderen (den tidligere medarbejder) meddelelse om registreringen på personalesagen.

Samtidig giver dommen et yderligere fortolkningsbidrag til udmålingen af godtgørelsesniveau for overtrædelse af arbejdstidsreglerne. I UfR 2018.763 H fastslog Højesteret, at godtgørelsen for overtrædelser som udgangspunkt skal fastsættes til 25.000 kr., medmindre der er særlige holdepunkter for at gå op eller ned. I overensstemmelse hermed kom landsretten i den foreliggende sag frem til, at medarbejderen skulle have 25.000 kr. i godtgørelse. Sagen viser således, at selv hvis merarbejdet er påtaget frivilligt, og blot har stået på i en kortere periode, vil udgangspunktet på 25.000 kr. være gældende.


Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Morten Ulrich på mu@bechbruun.com eller +45 72 27 34 68 eller partner Lise Lauridsen på llau@bechbruun.com eller +45 72 27 36 35.

 

 



 

---