Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Udlejer du din helårsbolig eller dit sommerhus?

Delacour
26/08/2018
Udlejer du din helårsbolig eller dit sommerhus?

Læs her hvilken betydning de nye skatteregler på området får for dig som udlejer.


Den 15. maj 2018 blev et bredt politisk flertal enige om at lempe skattevilkårene for udlejning af blandt andet sommerhuse og helårsboliger, når der er tale om korttidsudlejning gennem tredjepart.. Reglerne forventes vedtaget ved lov i efteråret 2018, men får tilbagevirkende kraft til 1. januar 2018. Læs her hvilken betydning reglerne får for dig som udlejer.

Regeringen har et ønske om at sætte en stopper for skattesnyd i forbindelse med udlejning gennem deleøkonomiske platforme som eksempelvis Airbnb. Derfor har regeringen sammen med en række øvrige partier indgået en bred aftale, der skal gøre det mere fordelagtigt at udleje sin bolig, så længe udlejningen sker igennem en tredjepart, der indberetter lejeindtægterne til SKAT. Aftalen betyder også, at der indføres et loft for, hvor mange dage om året, man må udleje sin helårsbolig.


Udlejning af helårsbolig


Selvom aftalen generelt lemper skattevilkårene for kortvarig udlejning af helårsboliger, vil de nye regler påvirke dig som udlejer forskelligt, alt afhængigt af hvor meget din ejendom er værd.

Hidtil har boligejere haft et årligt skattefrit bundfradrag på 1,33 % af ejendomsværdien, dog mindst 24.000 kroner. Det har således hidtil kun være den leje, der oversteg det nævnte, der delvist skulle betales skat af. De nye regler forenkler bundfradraget og medfører, at bundfradraget fastsættes til 28.000 kroner årligt pr. ejendom uanset ejendomsværdien. Ændringen betyder en forringelse af vilkårene for husejere, der har en bolig med en ejendomsværdi på over 2,1 millioner kroner. Er boligen derimod mindre værd end 2,1 millioner kroner, vil bundfradraget blive højere efter de nye regler. Kun 60 % af den indkomst der overstiger bundfradraget, bliver beskattet som kapitalindkomst. Dette modsvarer til en vis grad den ulempe de nye regler medfører for den boligejer, hvis bolig overstiger 2,1 millioner kroner.

Det forenklede bundfradrag på 28.000 kroner gælder kun, hvis lejeindtægten indberettes til SKAT af en tredjepart, for eksempel Airbnb. Hvis man som udlejer selv indberetter lejeindtægten, udgør bundfradraget i stedet blot 11.000 kroner årligt pr. ejendom.

Foruden en ændring af bundfradraget får aftalen også betydning for, hvor mange dage om året din bolig må lejes ud. Man må således maksimalt leje sin bolig ud i op til 70 dage om året, såfremt udlejning sker gennem en tredjepart, der indberetter den fulde lejeindtægt til SKAT. Den enkelte kommune har imidlertid beføjelse til at udstede en specialtilladelse til, at der sker udlejning i op til 100 dage om året. Hvis der er tale om privat udlejning, kan boligen kun udlejes i op til 30 dage om året.


Udlejning af sommerhus


For sommerhusejere vil det, som følge af de nye regler, være muligt at tjene et betydeligt højere beløb skattefrit. Førhen var det muligt at tjene 21.900 kroner om året skattefrit, hvis man vel at mærke lejede sit sommerhus ud gennem et udlejningsbureau. Ved privat udlejning er bundfradraget 11.000 kroner i 2018.

De nye regler indebærer, at bundfradraget hæves til 40.000 kroner om året pr. ejendom, så længe udlejningen sker gennem et udlejningsbureau. Bundfradraget for privat udlejning fastholdes.

Det er fastslået, at bundfradraget på 40.000 kr. også er gældende for udlejning gennem Airbnb, såfremt selskabet indberetter indtægterne til SKAT. Ligesom ved udlejning af helårsbolig, skal kun 60 % af den indkomst, der overstiger bundfradraget beskattes.

Ønsker du rådgivning i forbindelse med udlejning af din ejendom, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, som står klar til at yde kvalificeret rådgivning i forbindelse med udlejning eller andre problemstillinger vedrørende fast ejendom.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
21/03/2024
Øvrige
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted