Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Transfer pricing – særligt om transfer pricing-dokumentation

TVC Advokatfirma
13/03/2019
Transfer pricing – særligt om transfer pricing-dokumentation
TVC Advokatfirma logo

I forhold til skattemyndighedernes muligheder for at tilsidesætte aftalte og/eller anvendte samhandelsvilkår mellem koncernforbundne selskaber, der er omfattet af reglerne om transfer pricing-dokumentation, har det meget stor betydning, om der foreligger en behørig transfer pricing-dokumentation.



Foreligger der behørig transfer pricing-dokumentation, kan skattemyndighederne kun tilsidesætte en prisaftale, hvis skattemyndighederne sandsynliggør, at en anden pris er mere sandsynlig end den aftalte pris. Skattemyndighederne kan imidlertid ikke tilsidesætte en aftalt pris, hvis der alene er tale om en bagatelagtig afvigelse mellem den aftalte pris og den pris, som – skattemyndighederne mener – er korrekt.

Er forholdet det, at der er et prisinterval mellem 4 % til 8 %, hvor man ikke kan fastslå, om 4 % eller 8 % er mest sandsynligt, vil skattemyndighederne ikke kunne tilsidesætte en aftalt pris, uanset hvilken pris inden for dette interval, der er aftalt, hvis der foreligger behørig transfer pricing-dokumentation.

For at skattemyndighederne skal kunne tilsidesætte den aftalte pris, kræves det at skattemyndighederne sandsynliggør, at en anden pris er mere sandsynlig end den aftalte pris, hvilket skattemyndighederne ikke kan i denne situation.

Er forholdet omvendt det, at den foreliggende transfer pricing-dokumentation ikke er behørig – så skattemyndighederne ikke på det tidspunkt hvor skattemyndighederne afgør sagen, kan se hvilket tal, der er det ”rigtige” udtryk for markedsprisen – vil skattemyndighederne kunne skønne prisen i denne situation til et vilkårligt tal mellem de 4 % til 8 %. Dette skøn vil skatteyder ikke efterfølgende kunne få tilsidesat, når det viser sig, at der findes omtalte interval for det ”rigtige” udtryk for markedsprisen. Dette medmindre der er fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag, eller hvis der alene er tale om en bagatelagtig afvigelse mellem de aftalte transfer pricing-vilkår og de af skattemyndighederne fastsatte transfer pricing-vilkår.

Dette gælder også, når sagen prøves hos Landsskatteretten, da et vilkårligt tal inden for intervallet mellem 4 % til 8 % forudsættes at være lige sandsynligt – så selvom Landsskatteretten principielt skal foretage en fuldstændig efterprøvelse af selve værdiskønnet og selvstændigt skal nå til det mest sandsynlige resultat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse, da der ikke kan påvises et mere korrekt tal. Ved den senere efterprøvelse hos domstolene vil der alene ske en tilsidesættelse af skattemyndighedernes afgørelse, hvis den hviler på et forkert grundlag af relevant betydning for skønsresultatet, eller selve skønnet er åbenbart urimeligt. Dette medmindre det godtgøres, at skattemyndighedernes skøn var mindre sandsynligt end et andet skønsresultat, henset til det grundlag der forelå, da skattemyndighederne traf afgørelse i sagen.

Det har således meget stor betydning, om der foreligger behørig transfer pricing-dokumentation. Dette spørgsmål var omtvistet for Højesteret i en nyere dom afsagt den 31. januar 2019, som nu er blevet offentliggjort som SKM 2019.136.H.

Skatteministeriet gjorde gældende, at den behørige transfer pricing-dokumentation skulle foreligge på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse, hvilket i sagen ubestrideligt ikke var tilfældet. Herudover gjorde Skatteministeriet gældende, at den foreliggende transfer pricing-dokumentation ikke var behørig, så skattemyndighederne under alle omstændigheder havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

I forhold til disse spørgsmål anførte Højesteret bl.a. følgende: ”… Af den dagældende § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5) fremgik, at hvis den skattepligtige ikke havde udarbejdet transfer pricing-dokumentation, fandt § 5, stk. 3, anvendelse. Efter § 5, stk. 3, kunne skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, hvis en selvangivelse ikke forelå på ansættelsestidspunktet. Højesteret finder, at der hverken i ordlyden af § 3 B, stk. 8, eller i bestemmelsens forarbejder er holdepunkter for en forståelse, hvorefter det tidspunkt, hvor der kan foretages skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke foreligger, er et andet end ansættelsestidspunktet, som er det afgørende tidspunkt efter § 5, stk. 3. Det er i forarbejderne til § 5, stk. 3, forudsat, at en selvangivelse kan være så mangelfuld, at den må sidestilles med en manglende selvangivelse. Tilsvarende finder Højesteret, at en transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, må sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde modtaget H1’s transfer pricing-dokumentation på tidspunktet for ansættelsen. Højesteret finder, at denne dokumentation ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation. Højesteret har herved lagt vægt på, at skattemyndighedernes forhøjelse af H1’s indkomst alene er begrundet i, at honoreringen ikke tager højde for det salg af produkter, der skete gennem multinationale computerproducenters salg af computere med præinstalleret software til slutbrugere i Danmark. At disse transaktioner ikke indgår i beregningen af honoreringen, fremgik klart af transfer pricing-dokumentationen. Højesteret finder på den anførte baggrund, at H1’s indkomst ikke kunne ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5), jf. § 5, stk. 3”.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om Skatteministeriet havde godtgjort, at honoreringen af H1’s markedsføringsaktiviteter ikke var sket på armslængdevilkår. Et flertal i Højesteret fandt ikke, at Skatteministeriet havde løftet denne bevisbyrde, hvorfor skatteyderen vandt sagen.

Højesteretsdommen illustrerer, at udfaldet af mange skattesager reelt afhænger af, hvem der har bevisbyrden, hvorfor det i skattesager er meget vigtigt at have fuld fokus på spørgsmålet om bevisbyrde.

Spørgsmålet om bevisbyrden i skattesager er behandlet af skatteadvokat Torben Bagge i to artikler i Revision og Regnskabsvæsen 2013 nr. 3 og nr. 4, som netop handler om transfer pricing, samt i en artikelserie i Revision og Regnskabsvæsen 2015 nr. 3, nr. 4 og nr. 7, der generelt handler om bevis, herunder særligt bevisbyrdens placering i skattesager.


Har du behov for rådgivning


Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag og ønsker en nærmere uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte advokat Torben Bagge, der er leder af skatteafdelingen i TVC Advokatfirma.

 

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted