I en tidligere nyhedsartikel omtalte vi dommen, som Østre Landsret afsagde den 7. december 2015 (9. afd. nr. B-1802-14) vedrørende tiltrædelse af et virksomhedspant. Sagen har nu været behandlet i Højesteret, som ved sin dom af 29. november 2016 (sag 273/215) klarlægger yderligere, hvornår en virksomhedspanthaver har tiltrådt sit pant.
Sagens faktum kort
En koncern (Cimber Air) drev virksomhed med flydrift. Der var tinglyst virksomhedspant til flykoncernens bank. I første halvår 2011 havde flykoncernen likviditetsproblemer, som blev afhjulpet med midlertidige kreditter. Flykoncernen arbejdede i løbet af foråret og sommeren på at få tilført kapital fra potentielle investorer. Pengeinstituttet tilkendegav, at det ikke på lang sigt ønskede at fortsætte som flykoncernens primære bank, hvilket hang sammen med, at banken ønskede at minimere sin eksponering i flybranchen.
I efteråret 2011 meddelte banken flykoncernen, at den ønskede at modtage en plan for afvikling af engagementet. Det blev aftalt, at der inden udgangen af 2011 skulle sendes et oplæg til, hvorledes engagementet kunne afvikles. I slutningen af 2011 bad banken igen flykoncernen (om inden jul) at fremkomme med en plan for, hvordan engagementet kunne afvikles inden 30. juni 2012, idet banken i modsat fald tog forbehold for at opsige engagementet. Banken modtog ikke den nævnte plan, og den 5. januar 2012 meddelte banken, at engagementet ville blive opsagt til øjeblikkelig indfrielse, hvis planen ikke forelå senest 27. januar 2012. Parterne forhandlede herefter, idet banken fastholdt opsigelsen og forlangte kreditten indfriet. Flykoncernen arbejdede på at skaffe ny finansiering. Banken kunne ikke acceptere flykoncernens plan for indfrielse, og i slutningen af februar 2012 fremlagde banken selv en plan for, hvorledes en kreditramme på 45 mio. kr. skulle indfries frem til 27. juni 2012.
De økonomiske vanskeligheder i flykoncernen fortsatte, og flykoncernen indgav i begyndelsen af maj 2012 selv begæring om konkurs. På dette tidspunkt var kreditrammen til banken nedsat til 20 mio. kr., og indfrielsesplanen var derved overholdt.
Tvisten i sagen
Konkursboet fandt, at banken havde tiltrådt sit virksomhedspant den 24. februar 2012, hvor den tidligere varslede opsigelse blev effektueret. Dette førte ifølge konkursboet til, at de indbetalinger, der var sket på kreditten skulle nedskrive sikkerhedsrammen for virksomhedspantet. Konkursboet fandt i den forbindelse, at den såkaldte bruttometode skulle anvendes ved beregning af nedbringelsen, hvorved der udelukkende skulle tages hensyn til indbetalinger på kreditten og ikke udbetalinger. Ved brug af denne metode ville virksomhedspantet være opbrugt 20. marts 2012, hvorefter den nedbringelse af kreditten, som fandt sted herefter skulle omstødes efter konkurslovens § 67 henholdsvis § 74. Argumentationen fra konkursboet var således:
- Banken har tiltrådt virksomhedspantet
- Ved tiltræden skal sikkerhedsrammen nedskrives ved alle indbetalinger (brutto)
- 20. marts 2012 var der indbetalt så meget, at sikkerhedsrammen var 0 kr.
- Herefter var gælden til banken usikret
- Nedbringelse herefter var omstødelig
Banken anførte, at der ikke var tale om en tiltræden af virksomhedspantet. Hvis dette alligevel var tilfældet, fandt banken videre, at der ved beregning af nedbringelsen af sikkerhedsrammen skulle tages hensyn til både indbetalinger og udbetalinger, hvilket omtales som nettometoden. Herved ville sikkerhedsrammen ikke være opbrugt før konkursens indtræden. I fald banken heller ikke kom igennem med dette synspunkt, fandt banken ikke, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. Argumentationen fra banken var således:
- Banken har ikke tiltrådt virksomhedspantet
- Hvis retten finder, at der er sket tiltræden:
- Ved nedskrivning af sikkerhedsrammen skal der tage hensyn til både indbetalinger og udbetalinger (netto)
- Herefter var gælden til banken sikret i helt frem til konkursens indtræden
- Hvis retten finder, at der kun skal tages hensyn til indbetalinger (brutto):
- Betingelserne i konkurslovens § 67 henholdsvis § 74 er ikke opfyldt
Afgørelsen
Højesteret fandt, at banken ikke over for flykoncernen havde givet udtryk for, at man tiltrådte eller agtede at tiltræde pantet. Banken havde ikke forhindret flykoncernen i at råde over det løsøre, der var omfattet af virksomhedspantet, og havde ikke frataget flykoncernen rådigheden over de pantsatte fordringer, der blev betalt til flykoncernens konto i banken, idet banken ikke hindrede flykoncernen i løbende at trække på kassekreditten til brug for den sædvanlige drift.
Herefter fandt Højesteret ikke, at banken havde tiltrådt virksomhedspantet, og banken blev frikendt.
Bemærkninger til afgørelsen
Med afgørelsen fastslår Højesteret, at en virksomhedspanthaver er berettiget til at opsige engagementet, uden at dette i sig selv anses for at være en tiltræden af pantet. Virksomhedspanthaveren er ligeledes berettiget til at aftale en nedskrivning af engagementet, uden at dette i sig selv anses for en tiltræden.
Dette blev begrundet med, at virksomhedspantsætteren havde haft fri rådighed over kreditfaciliteten, og at den normale drift var fortsat.
En virksomhedspanthaver kan således godt indlede afviklingsdrøftelser og gennemføre afvikling af engagement, uden at det nødvendigvis betyder, at virksomhedspantet er tiltrådt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
-medium.jpg)
