Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Tilbud, der ikke var til stede i licitationslokalet, skulle ikke tages i betragtning

Focus Advokater
12/01/2015
Tilbud, der ikke var til stede i licitationslokalet, skulle ikke tages i betragtning
Højesteret finder i en nylig afsagt dom, at tre tilbud, som ikke var til stede, hvor åbningen og oplæsningen af tilbuddene fandt sted, ikke skulle tages i betragtning.

I sagen var tre kuverter med tilbud afleveret rettidigt på forstanderkontoret på skolen. De tre kuverter blev ved en fejltagelse ikke medbragt til åbningen og oplæsningen af tilbuddene, som blev gennemført i et klasselokale (licitationslokalet) på skolen. Kuverterne blev i stedet efterladt i forstanderens dueslag uden for hans kontor. Efter oplæsningen af de tilbud, der var medbragt i licitationslokalet, blev de glemte kuverter bragt ind i licitationslokalet. Kuverterne blev imidlertid ikke åbnet, men blev tilbageleveret til tilbudsgiverne uåbnet.

Højesteret udtalte:
”Fremgangsmåden ved åbning af tilbud må i lyset heraf tilrettelægges på en sådan måde, at risikoen for misbrug og andre uregelmæssigheder imødegås bedst muligt. Højesteret finder derfor – og under hensyn til det oplyste om, hvad der er sædvane i branchen – at tilbud som udgangspunkt ikke må tages i betragtning, hvis de ikke, inden åbningen af tilbud påbegyndes, er til stede der, hvor åbningen og oplæsningen af tilbuddene finder sted. Dette gælder, selv om tilbudsgiver har sørget for at indlevere sit tilbud i rette tid og på rette sted.
Ved licitationen den 18. juni 2008 på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut var tre kuverter med tilbud ved en fejl ikke medbragt til det lokale, hvor tilbuddene blev åbnet, og de blev først bragt til stede, efter at åbningen og oplæsningen af de øvrige tilbud var tilendebragt. De tre glemte kuverter befandt sig indtil da på et sted, hvortil andre havde adgang. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fravige det ovenfor anførte udgangspunkt.”

Højesterets bemærkninger synes at være i tråd med praksis på området. Højesteret påpeger imidlertid, at det ved vurderingen af om ”glemte” tilbud kan tages i betragtning er en afgørende faktor, om der er risiko for misbrug. Hvis andre end udbyder har haft adgang til de glemte tilbud i tidsrummet fra åbningen af de ikke glemte tilbud og indtil de glemte tilbud bringes til licitationslokalet, kan der være risiko for misbrug.

For at undgå ovenstående problemstilling bør udbyder altid – inden det første tilbud åbnes – tjekke, at alle tilbuddene er medbragt i licitationslokalet. Dette kan evt. ske ved afkrydsning på en licitationsliste, der indeholder navnene på de tilbudsgivere, som forventes at afgive tilbud.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt om entreprenørprojektering
Nyt om entreprenørprojektering
04/04/2024
Fast ejendom og entreprise
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Aktindsigt i udbud
Aktindsigt i udbud
09/04/2024
Udbud
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
19/04/2024
Udbud, Fast ejendom og entreprise
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
Nyt om muligheden for undladelse af udbud ved kommunalt og regionalt grundsalg
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
Ny praksis vedrørende tinglysningsafgift
23/04/2024
Fast ejendom og entreprise
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted