Tidsbegrænsede ansatte blev ikke forskelsbehandlet

Fire måleassistenter var ansat i tidsbegrænsede stillinger i en styrelse. De var ansat på timelønsvilkår, men mente, at de skulle have de samme løn- og ansættelsesvilkår som fastansatte måleteknikere i styrelsen i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Østre Landsret fandt dog ikke, at der var tale om sammenlignelige stillinger.



Sagen drejede sig om fire medarbejdere, der var ansat som måleassistenter i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Måleassistenterne hjalp måleteknikerne med at måle højdeforskelle i det danske landskab. Måleassistenternes arbejde kunne kun udføres fra marts til november, og alle fire medarbejdere var derfor ansat i flere tidsbegrænsede stillinger i styrelsen gennem en årrække.

Måleassistenternes løn- og ansættelsesvilkår fulgte af en overenskomst, hvor der stod, at de var ansat på timelønsvilkår, fordi de udførte sæsonarbejde i en periode på mindre end et år. Måleassistenterne var blevet betalt i overensstemmelse med overenskomsten. De mente dog, at der var tale om forskelsbehandling i strid med loven om tidsbegrænset ansættelse, og at de havde krav på samme løn- og ansættelsesvilkår som de fastansatte måleteknikere, fordi de i høj grad udførte samme arbejdsopgaver.

Ifølge loven må tidsbegrænsede ansatte ikke ansættes på ringere vilkår end de vilkår, der gælder for ”sammenlignelige fastansatte”. Dog kan en forskelsbehandling være tilladt, hvis den er begrundet i objektive forhold. Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om måleassistenternes arbejde kunne sammenlignes med måleteknikernes arbejde, eller om det var i orden, at Styrelsen havde forskelsbehandlet måleassistenterne.


Måleteknikerne havde specifik uddannelse og større ansvar

Landsretten var enig med måleassistenterne i, at de i et vist omfang udførte de samme arbejdsopgaver som måleteknikerne.

Retten lagde dog til grund, at måleassistenterne var ufaglærte og blev oplært gennem ”sidemandsoplæring”, hvorimod måleteknikerne havde gennemført en toårig uddannelse fra erhvervsakademiet. Desuden havde måleteknikerne blandt andet ansvaret for at planlægge målingerne, sikre at målingerne blev udført korrekt samt at rapportere til styrelsen.

På den baggrund fandt retten, at de tidsbegrænsede stillinger som måleassistent ikke var sammenlignelig med de fastansatte måleteknikere. Medarbejderne var derfor ikke blevet udsat for forskelsbehandling på grund af de tidsbegrænsede ansættelser, og styrelsen blev frifundet.


IUNO mener

Dommen viser, at virksomheder ved vurderingen af om der er tale om en sammenlignelig stilling kan lægge vægt på, om der er særlige krav til uddannelsesmæssig baggrund, ansvar i stillingerne og hvilke arbejdsopgaver, der konkret udføres.

Det er i overensstemmelse med, hvad Højesteret i foråret kom frem til i en lignende sag. Her konkluderede Højesteret, at selvom der var et vist sammenfald mellem arbejdsopgaverne i de to stillinger, var stillingerne ud fra en samlet vurdering ikke sammenlignelige. Læs mere om denne dom her.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at tidsbegrænset ansatte har ret til samme løn og vilkår som fastansatte, medmindre en forskelsbehandling kan begrundes i objektive forhold. Virksomheder bør i tvivlstilfælde få foretaget en juridisk vurdering af, om en tidsbegrænset ansat arbejder i en sammenligning stilling med en fuldtidsansat.

[Østre Landsrets dom af 12. september 2018 i sag B-2148-16]