Nye regler om aktieoptioner på vej og bedre skattemæssige vilkår for aktieløn

Beskæftigelsesministeriet sendte den 3. juli 2018 et lovforslag i høring, der skal ophæve de begrænsninger i aftalefriheden, som i dag findes i aktieoptionsloven. Begrænsningerne vedrører medarbejderens retsstilling ved ansættelsens ophør.

Lovforslaget udspringer af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017.

Formålet med lovforslaget er at fjerne de begrænsninger i aftalefriheden, der på nuværende tidspunkt findes i aktieoptionsloven, hvor det ikke kan aftales frit, hvad der skal ske, når en medarbejder, der deltager i en aktieoptionsordning, fratræder sin stilling.


Medarbejderens fratræden

Aftalefriheden foreslås gennemført ved at ophæve aktieoptionslovens §§ 4 og 5, hvorved sondringen mellem den medarbejder, der fratræder som ”good leaver” (der har ret til at bevare allerede tildelte, men ikke udnyttede optioner mv. ved fratræden) og den medarbejder, der fratræder som ”bad leaver” (der mister alle, men ikke udnyttede optioner), fjernes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der hermed etableres en ”aftalefrihed” til at regulere, hvad der gælder med hensyn til uudnyttede tildelte købe- og tegningsrettigheder til kapitalandele i forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet. Det er uklart, om der er tiltænkt nogen form for begrænsning i den aftalefrihed, herunder om aftalefriheden skal være reguleret af de almindelige aftaleretlige principper. Efter vores vurdering vil aftalelovens § 36 dog under alle omstændigheder finde anvendelse.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en ny § 4, hvoraf det fremgår, at det kan aftales, at arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden kan tilbagekøbe kapitalandele, der er erhvervet i henhold til en optionsordning omfattet af aktieoptionsloven, til markedspris.


Eksisterende ordninger berøres som udgangspunkt ikke

Der er ikke i lovforslaget givet anvisninger til, hvordan markedsprisen skal fastsættes. Endvidere skaber lovforslagets bemærkning om, at et tilbagekøb til markedspris ikke vil kunne effektueres til markedspris, hvis der er tale om kapitalandele, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, usikkerhed om, hvornår tilbagekøb til markedspris vil kunne aftales, og hvilken retsstilling der gælder, hvis tilbagekøbet ikke kan aftales.

Lovforslaget forventes herefter fremsat i Folketingets åbningsuge i oktober 2018 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2019. Der er i lovforslaget lagt op til, at loven skal finde anvendelse på ordninger ”der etableres efter lovens ikrafttræden”. Det fremgår endvidere, at ”aftaler eller ordninger, der er indgået eller etableret under den gældende lov […] vil fortsat være gældende, indtil de eventuelt ændres”. Eksisterende ordninger berøres således ikke af lov-forslaget.

Det er dog uklart, hvorvidt en ændring af en eksisterende ordning vil være tilstrækkelig til, at den kan omfattes af de nye regler.


Lavere beskatning af aktieløn

Folketinget har også skatteretligt ønsket at skabe bedre vilkår for aktieløn (aktier, anparter warrants og optioner).

Når et selskab giver aktieløn (kapitalandele, warrants eller optioner) til medarbejdere, vil den enkelte medarbejder normalt blive lønbeskattet med op til ca. 56 procent. Selskabet har tilsvarende fradrag for udgiften. Tidspunktet for lønbeskatningen indtræder typisk, når medarbejderne erhverver kapitalandelene (ved endelig tildeling eller erhverver dem ved at udnytte warrants eller optioner).

En særlig bestemmelse (ligningslovens § 7P) giver dog mulighed for en mere lempelig be-skatning. Selskabet og medarbejderen kan nemlig under visse betingelser aftale, at aktielønnen skal beskattes som aktieindkomst (med max 42 procent). Det er også væsentligt, at tidspunktet for beskatningen udskydes, til når medarbejderen sælger kapitalandelene og således har likviditet til at betale skatten. Hvis aktielønnen omfattes af ligningslovens § 7P, har selskabet ikke fradrag for udgiften.

Indtil den 1. januar 2018 kunne den enkelte medarbejder modtage aktieløn efter ligningslovens § 7P med en værdi af op til 10 procent af medarbejderens årsløn. Med virkning fra den 1. januar 2018 er det imidlertid blevet muligt at omfatte aktielån med en værdi af op til 20 procent af medarbejderens årsløn af § 7 P. Det gælder dog kun, hvis mindst 80 procent af en kreds af selskabets medarbejdere får tilbud om at deltage, fx bestående af medarbejdere med mere end et års anciennitet.


Bech-Bruuns kommentarer

Den foreslåede ændring af aktieoptionsloven, herunder ophævelsen af sondringen mellem ”good leaver” og ”bad leaver” gør det muligt i højere grad at tilpasse en optionsordningsbe-stemmelse om, hvad der skal ske, når medarbejderen fratræder, til det der måtte være selskabets konkrete formål med at indføre en optionsordning. Det vil derfor – hvis lovforslaget vedtages – være meget vigtigt at få bestemmelser i ordningen nøje gennemtænkt i forbindelse med udarbejdelsen af ordningen.

Lovforslaget efterlader imidlertid i sin nuværende form mange uafklarede spørgsmål, som vi forventer, vil give anledning til mange tvister mellem arbejdsgivere og medarbejdere, herunder bl.a. rækkevidden af aftalefriheden, hvis høringsprocessen eller behandlingen i Folketinget ikke giver anledning til præciseringer i det foreliggende udkast til lovforslag.

Det forekommer fx uhensigtsmæssigt, at der i lovforslaget uden nærmere bemærkninger lægges op til, at aktieoptionsloven fremover også skal regulere forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder for så vidt angår kapitalandele, som en medarbejder måtte erhverve i forbindelse med eventuel udnyttelse af en option. Det vil i givet fald være vigtigt at være opmærksom på, når der skal udarbejdes ejeraftaler mv., da der derved bliver skabt en sondring mellem kapitalandele, der er erhvervet direkte og kapitalandele, der er erhvervet på baggrund af købs-eller tegningsrettigheder. Herudover er det vidtgående i forhold til den nuværende retsstilling, hvis også en medarbejder, der fratræder som bad leaver, altid har krav på markedskursen for kapitalandelene ved et eventuelt tilbagekøb.

Vi forventer også, at der vil blive skabt stor usikkerhed i relation til fastsættelse af den ”markedspris”, som arbejdsgiveren skal betale, hvis kapitalandelene skal sælges til arbejds-giveren i forbindelse med medarbejderens fratræden.

Bech-Bruun følger processen tæt og vil løbende informere om behandlingen af lovforslaget.

 



 

---