Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Strandbeskyttelseslinjen: Byggetilladelse var utilstrækkelig

Bech Bruun
10/02/2015
Strandbeskyttelseslinjen: Byggetilladelse var utilstrækkelig
En ejer har selv ansvaret for at undersøge, om et byggeri er lovligt. Det har Vestre Landsret vurderet, hvilket betyder, at der ikke kan gives dispensation til at bevare to feriehytter, selvom grundejeren havde indhentet byggetilladelse fra kommunen.

Løgstør Kommune gav tilladelse til at bygge tre feriehytter. Senere fik Natur- og Miljøklagenævnet en klage og vurderede på baggrund af denne, at feriehytterne var ulovlige. Ejeren fik påbud om at fjerne hytterne, men søgte om dispensation fra påbuddet, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet, Retten i Aalborg og Vestre Landsret nu har afslået.

Sagen kort
I 2002 søgte en grundejer om tilladelse til at opføre tre feriehytter, hvoraf to af hytterne lå inden for strandbeskyttelseslinjen. Efter indhentelse af landzonetilladelse gav Løgstør Kommune byggetilladelse i 2004.  Feriehytterne blev derefter opført.

Afgørelsen blev påklaget til landsretten, som fandt, at feriehytterne kun kunne beholdes, hvis der blev meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Landsretten fandt, at den meddelte byggetilladelse var utilstrækkelig til at opføre feriehytterne, og at det er grundejerens ansvar at sikre sig, at de fornødne tilladelser til et byggeri er indhentet.

Landsretten vurderede ikke, at der var tale om særlige omstændigheder, herunder proportionalitet, god tro eller værdispild, der kunne medføre en dispensation.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at en sagsbehandlingsfejl fra kommunens side ikke i sig selv kan føre til en dispensation, når der er tale om en betydelig overtrædelse af strandbeskyttelseslinjen.

Det forhold, at grundejeren havde en oprindelig byggetilladelse, og at værdispildet ville være stort (4,5 mio. kr.), fandt retten ikke betydelige i forhold til hensynet til naturbeskyttelsen og den restriktive dispensationspraksis.

Juraen bag
Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke bygges mellem strandbredden og  strandbeskyttelseslinjen, medmindre der gives dispensation. Ved vurderingen af, om der skal meddeles dispensation, kan der lægges vægt på:

  • Om der foreligger særlige omstændigheder

  • Grundejerens gode eller onde tro

  • Om der vil være et betydeligt værdispild forbundet med nægtelse af dispensation

  • Proportionalitet.


Læs hele dommen af 19. januar 2015 - Stadfæstelse af byrettens dom her.

[layerslider id="32"]




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
18/01/2024
Miljøret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
PFAS-forurening og juridiske problemstillinger
08/04/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
12/04/2024
Miljøret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted