Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Status på arbejdet med den nye persondata­forordning – Hvad er op og ned?

Kromann Reumert
24/03/2015
Status på arbejdet med den nye persondata­forordning – Hvad er op og ned?
Kromann Reumert oplever flere og flere henvendelser, som bygger på den fejlagtige opfattelse, at persondataforordningen allerede er vedtaget. Dette er endnu ikke tilfældet.

Forordningsforslaget ligger fortsat til behandling i Ministerrådet. Vedtagelsen i Rådet falder formentlig på plads til sommer, men det er for tidligt at sige med sikkerhed. Herefter skal reglerne igennem trialogforhandlinger mellem EU-Kommissionen, Parlamentet og Rådet, hvilket må forventes at tage i hvert fald et halvt års tid. Et forsigtigt bud kunne være, at den endelige vedtagelse sker i første halvår af 2016. Reglerne træder i kraft to år efter den endelige vedtagelse.

FORTSAT UKLARHED OM FLERE BESTEMMELSER
En del bestemmelser er endnu ikke gennemarbejdet af Rådet, og andre er ændret grundlæggende i forhold til de ændringer, der tidligere er vedtaget af Parlamentet. For eksempel er det ikke endeligt afklaret, om det maksimale bødeniveau bliver 2 % eller 5 % af den årlige, globale omsætning.

Der er desuden bl.a. fortsat uenighed om det såkaldte one stop shop-princip (at alene én af de nationale tilsynsmyndigheder har kompetence i forhold til den samlede europæiske koncern), ligesom der er uenighed om, hvorvidt reglerne skal gælde uden skelen til den risiko, en given behandling repræsenterer, eller om reglerne (og forpligtelserne) skal tilpasses afhængig af de involverede risici.

Kromann Reumert følger processen i EU tæt og vil løbende orientere om status. Vi står naturligvis klar med en palet af kursus- og undervisningsudbud til både generalister, specialister og kommende Data Protection Officers, når reglernes endelige indhold ligger fast.

BESKYTTELSESNIVEAU BLIVER IKKE LEMPET
Uanset den usikkerhed, der fortsat er forbundet med de kommende regler, står ét dog klart: Der bliver ikke lempet på det beskyttelsesniveau vi kender i dag. Er du I tvivl om, hvorvidt – eller i hvilket omfang – I lever op til gældende lovkrav, så kontakt os for en uformel drøftelse med henblik på et skræddersyet compliance-tjek, som kan hjælpe jer med at identificere mere alvorlige mangler i virksomhedens nuværende compliance-niveau, hvad enten det handler om HR-data, kundedata, eller data i nogle af specialsektorerne som f.eks. pharma- og finansielle virksomheder.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted