Speditøransvars­forsikrer havde ved sin sags­behandling skabt berettiget forventning om dækning

I en nylig sag havde en dansk speditør påtaget sig at transportere en forsendelse vindmølledele med skib fra Portugal til England. Speditøren havde viderekontraheret transporten til et dansk rederi, og der blev indgået et rejsecerteparti. Under transporten, som foregik i februar 2013, rev godset sig løs, og skibet søgte derfor nødhavn. Rederiet rettede derefter krav mod speditøren for sit tidstab. Speditøren anmeldte skaden under sin speditøransvarsforsikring, som herefter behandlede sagen frem til medio 2014. I forbindelse med sagsbehandlingen inddrog forsikringsselskabet også eksterne advokater, som også forligsforhandlede med rederiet. I september 2014 afviste forsikringsselskabet at dække skaden med henvisning til, at tidstabskravet ikke var omfattet af forsikringen. Sø- og Handelsretten fandt, at forsikringsselskabet skulle dække skaden henset til, at forsikringsselskabets sagsbehandling havde pågået i over 1½ år og blandt andet havde omfattet udtalelser fra flere advokater samt forligsforhandlinger med rederiet.

Sø- og Handelsrettens dom af 22. august 2016


Sagens omstændigheder

En speditør (S) påtog sig at forestå en søtransport af vindmølledele fra Portugal til England for et tysk selskab (K). S viderekontraherede transportopgaven til et rederi (R), og der blev indgået et rejsecerteparti.

Det var ubestridt, at dele af godset rev sig løs under søtransporten, som foregik i februar 2013, og at skibet derfor søgte nødhavn i Le Havre i Frankrig. S havde på skadestidspunktet en speditøransvarsforsikring hos forsikringsselskabet (F).

R rettede efterfølgende krav mod S som følge af det tidstab, R var blevet påført ved, at skibet måtte søge nødhavn. S anmeldte skaden under speditøransvarsforsikringen hos F i februar 2013. Ifølge F var tidstabskravet fra S' underleverandør R ikke omfattet af selskabets speditionsansvarsforsikring med henvisning til forsikringens punkt 1.1, hvorefter "forsikringen dækker speditørens civilretlige erstatningsansvar over for ordregiver i henhold til eller ikke mere byrdefuldt end "Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser". Dette meddelte F dog først S pr. e-mail i september 2014 efter at have behandlet sagen gennem 1½ år, hvorunder der var indhentet udtalelser fra eksterne advokater og ført forligsforhandlinger med R. S indgik efterfølgende på egen hånd en forligsaftale med R og betalte 95.000 USD.

S indbragte herefter kravet mod F for Sø- og Handelsretten og gjorde gældende, at S som forsikringstager som led i iagttagelse af sin almindelige tabsbegrænsningspligt havde pligt til at minimere risikoen for, at der skete yderligere skade på ordregivers gods. Ifølge S havde F's sagsbehandling endvidere givet S berettiget grund til at antage, at skaden ville blive dækket, eftersom F havde forestået alle skridt i sagen.

Spørgsmålet for retten var, om de omkostninger, som S havde afholdt over for R i anledning af den opståede skade under søtransporten, var dækningsberettiget under speditøransvarsforsikringen hos F.


Rettens vurdering

Sø- og Handelsretten fandt, at F på baggrund af sagsbehandlingsforløbet havde skabt en berettiget forventning hos S om, at kravene fra R, der blandt andet udsprang af afværgeforanstaltninger, var dækningsberettigede. Retten henviste i den forbindelse til, at sagsbehandlingen havde varet i over 1½ år og havde omfattet indhentelse af udtalelser fra to forskellige advokater samt forligsforhandlinger med R, der var nået så langt, at der forelå et konkret forligstilbud. Dertil henviste retten til, at F under retssagens forløb havde anerkendt nødvendigheden af at gå i nødhavn. Retten tog ikke generel stilling til fortolkningen af det omtvistede punkt 1.1. i forsikringsbetingelserne og dækningsomfanget heraf. F skulle derfor yde dækning til S.


Hvad kan vi udlede af dommen?

Dommen viser, at man som forsikringsselskab skal være forsigtig med at påtage sig at behandle en skadesanmeldelse og lade sagsbehandlingen strække sig over længere tid, hvis man efterfølgende vil kunne påberåbe sig, at skaden ikke er dækningsberettiget. Sagsbehandlingen kan skabe en berettiget forventning hos den forsikrede om, at skaden vil blive dækket. Såfremt man som forsikringsselskab finder, at en given skade ikke er dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne, bør man derfor meddele dette til forsikrede eller som minimum tage behørigt forbehold herfor snarest muligt.

I henhold til dommens præmisser havde det betydning, at sagsbehandlingen havde varet 1½ år, og at forsikringsselskabet havde indledt forligsforhandlinger med rederiet, som var nået så langt, at der forelå et konkret forligstilbud.

 



 

---