Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Sø- og Handelsretten: Mediebureauers aftale om kundedeling var ulovlig

Kromann Reumert
06/11/2019
Sø- og Handelsretten: Mediebureauers aftale om kundedeling var ulovlig
Kromann Reumert logo
Den 21. oktober 2019 afgjorde Sø- og Handelsretten, at mediebureauerne Mediacenter Danmark A/S og MPE Distribution ApS havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, da de indgik en aftale om samordnet praksis om kundedeling. Dermed nåede Sø- og Handelsretten frem til samme resultat som både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet, der allerede havde behandlet sagen i 2017 og 2018.

Baggrund
Mediacenter Danmark og MPE Distribution indgik en samarbejdsaftale om fælles indkøb og videresalg af distribution af adresseløse forsendelser, som løb fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014. Aftalen medførte, at Mediacenter Danmark på vegne af begge parter både skulle foretage indkøb af adresseløse forsendelser samt forhandle og indgå aftaler med distributører. Samarbejdsaftalen indebar også, at MPE Distribution ikke måtte tage kontakt til kunder, der allerede var kunder hos Mediacenter Danmark. De pågældende kunder var typisk detailbutikker og -kæder, som eksempelvis benyttede Mediacenter Danmark og MPE Distribution til at distribuere tilbudsaviser til hustande i Danmark.

Efterfølgende foretog Konkurrencerådet en vurdering af aftalen, og traf på den baggrund den 30. august 2017 afgørelse om, at Mediacenter Danmark og MPE Distribution havde indgået en kundedelingsaftale i strid med konkurrencereglerne.

Læs vores tidligere omtale af Konkurrencerådets afgørelse

Mediacenter Danmark indbragte herefter afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, som imidlertid stadfæstede afgørelsen den 12. juni 2018. Ankenævnets kendelse blev siden indbragt for Sø- og Handelsretten, som altså nu har truffet afgørelse i sagen.

Læs vores tidligere omtale af Konkurrenceankenævnets kendelse

Sø- og Handelsrettens afgørelse
I sin afgørelse tiltræder Sø- og Handelsretten både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnets vurdering af aftalens indhold. Sø- og Handelsretten finder dermed, at aftalen om kundedeling med tilstrækkelig klarhed var tilstrækkelig skadelig for konkurrencen, hvorfor den havde til formål at begrænse konkurrencen. Ifølge Sø- og Handelsretten havde Konkurrencerådet derfor ikke haft grund til at foretage en yderligere analyse af den økonomiske og retlige sammenhæng i sin vurdering af aftalens indhold.

På baggrund heraf har Sø- og Handelsretten altså fastslået, at Media Danmark og MPE Distribution har overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Der blev dermed ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse, og Konkurrencerådet blev derfor frifundet.

Sagen er i øvrigt overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
EU-Domstolen afviser erstatningsansvar for Kommissionen i UPS-sag
25/01/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
Kommissionen fik (næsten) ret i lånerentekartellet
08/02/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
Strafbortfald til deltagere i ulovligt vejstribekonsortium
08/03/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
EU-ret: Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
04/03/2024
EU-ret, Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted