Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skulle Amagerbanken have indgivet egenbegæring om konkurs tidligere?

Kammeradvokaten
23/10/2014
Skulle Amagerbanken have indgivet egenbegæring om konkurs tidligere?
Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling har den 13. august 2014 afsagt dom i en erstatningssag anlagt af en aktieinvestor i Amagerbanken Aktieselskab, som erhvervede aktier kort før bankens konkurs.

Sagens omstændigheder
En aktieinvestor havde erhvervet aktier i Amagerbanken den 1. februar 2011. Efter konkursdekretets afsigelse den 7. februar 2011 stod det dog klart, at aktierne var uden værdi, hvilket ultimativt resulterede i, at aktieinvestoren anlagde retssag mod konkursboet.


Sagen vedrørte således spørgsmålet om, hvorvidt aktieinvestoren havde et erstatningskrav i konkursboet i henhold til konkurslovens § 97, som følge af, at Amagerbanken Aktieselskab eventuelt havde tilsidesat oplysningsforpligtelsen om bankens økonomiske situation i medfør af værdipapirhandelslovens § 27, eller som følge af, at bankens ledelse på anden vis havde handlet ansvarspådragende.

Rettens afgørelse
Sø- og Handelsretten fastslår i dommen, at ledelsen i Amagerbanken Aktieselskab tidligst på bestyrelsesmødet den 3. februar 2011 havde den fornødne viden til at træffe beslutningen om de betydelige nedskrivninger for 4. kvartal 2010. I den forbindelse bemærker retten, at det ikke havde betydning for udfaldet af sagen, hvorvidt Amagerbanken Aktieselskab var berettiget til at udsætte offentliggørelsen om de betydelige nedskrivninger til selskabsmeddelelsen af 6. februar 2011.

Retten fastslår samtidig, at der heller ikke er grundlag for at pålægge Amagerbanken Aktieselskab under konkurs et erstatningsansvar som følge af seneste ledelses arbejde i perioden frem til konkursen i forbindelse med fastlæggelse af værdien af de ejendomme, som udgjorde en del af bankens værdier og sikkerheder.

For så vidt angår et eventuelt ansvar for konkursboet, som følge af de opgjorte ejendomsværdier, som banken frem til udskiftningen af ledelsen i efteråret 2010 havde lagt til grund, bemærker retten, at aktieinvestoren antages at have været bekendt med de økonomiske vanskeligheder, som banken havde haft fra sommeren 2010.

Dette blandt andet som følge af den af Finansiel Stabilitet ydede statsgaranti, der medførte, at det havde været nødvendigt for banken at foretage nedskrivninger.

På baggrund af ovenstående blev Amagerbanken Aktieselskab under konkurs frifundet, og der var dermed ikke grundlag for at fastslå, at banken skulle have indgivet egenbegæring om konkurs på et tidligere tidspunkt.

Sagen blev ført af advokat Boris Frederiksen. Sø- & Handelsrettens dom kan læses her.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
Ny landsretsdom om omstødelse af transport i entreprisesum kort før konkurs
12/09/2023
Insolvens og rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
Udbetaling af andelshaveres indeståender i et andelsselskab ved konkurs eller rekonstruktion
20/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
Ny dom: Øget risiko for omstødelse af sikkerhed i løbende kreditmellemværender
23/11/2023
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
18/12/2023
Finansiering og bankret, Insolvens og rekonstruktion
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
Nye og opdaterede regler om konkurskarantæne på vej
14/03/2024
Selskabsret, Insolvens og rekonstruktion
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Adgang til konkurskarantæneregistret
20/03/2024
Insolvens og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted