Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skattestyrelsen øger kontrollen med transfer pricing

TVC Advokatfirma
16/06/2020
Skattestyrelsen øger kontrollen med transfer pricing
TVC Advokatfirma logo
Som led i indsatsen mod virksomheders brug af skattely øges kontrollen med transfer pricing, der også omfatter mindre virksomheder.

Skatteministeren har i en pressemeddelelse af den 8. juni 2020 meddelt, at indsatsen mod brug af virksomheders skattely skærpes, og at kontrollen på transfer pricing området som et led heri styrkes.

I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at transfer pricing reglerne ikke kun gælder for store multinationale virksomheder, men også omfatter mindre virksomheder. Mindre virksomheder er imidlertid ikke forpligtiget til at udarbejde fuld transfer pricing dokumentation, men alene dokumentation for visse transaktioner med koncernforbundne selskaber og med hovedaktionæren.

Overordnet gælder, at transfer pricing dokumentationen kun skal omfatte transaktioner med selskaber og personer, der er hjemmehørende i lande uden for EU og EØS, og som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. I øvrigt er kravene til transfer pricing dokumentationen de samme som til fuldt dokumentationspligtige virksomheder.

Vi har i de sidste par år set flere eksempler på, at virksomheder med begrænset dokumentationspligt er blevet kontaktet af Skattestyrelsen og bedt om at redegøre nærmere for forskellige forhold vedrørende deres transfer pricing dokumentation. Med den bebudede styrkelse af kontrollen på transfer pricing området er der ikke grund til at tro, at skattemyndighedernes fokus på også de begrænset dokumentationspligtige virksomheder mindskes.

Dette er en god anledning til at minde om, at det kan være dyrt ikke at have styr på sin oplysningspligt og transfer pricing dokumentation.

Overholdes oplysningspligten ikke, eller gives der forkerte oplysninger, vil virksomheden kunne straffes, hvis forholdet bedømmes som forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvis der ikke er udarbejdet transfer pricing dokumentation, eller dokumentationen har væsentlige mangler, kan Skattestyrelsen lave en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens indkomst.

Herudover vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis transfer pricing dokumentationen indleveres for sent eller er mangelfuld, og dette anses som forsætligt eller groft uagtsomt. Bøderne er høje. Udgangspunktet er en bøde på kr. 250.000 pr. indkomstår, der dog kan nedsættes til kr. 125.000 pr. indkomstår, hvis der efterfølgende fremkommer en fyldestgørende dokumentation. Herudover er der, hvis der er grundlag for at foretage en forhøjelse i et eller flere af de pågældende indkomstår, mulighed for at forhøje bøden med yderligere (op til) 10 % af forhøjelsen. Afhængig af forhøjelsens størrelse kan bøderne således blive meget store.

Det skal fremhæves, at det selvsagt er vigtigt at gøre sig stor umage, når det skal oplyses til Skattestyrelsen, om en virksomhed er begrænset dokumentationspligtig. Hvis en virksomhed anser sig som ikke-dokumentationspligtig, men det efterfølgende viser sig, at virksomheden rent faktisk var (begrænset) dokumentationspligtig, vil dette kunne udløse en bøde, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Bøderne, der fastsættes med udgangspunkt i virksomhedens omsætning og antal medarbejdere, er høje og vil selv for mindre virksomheder kunne være 7-cifrede.

TVC Advokatfirma har stor erfaring med transfer pricing sager, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du eller din virksomhed er blevet kontaktet af Skattestyrelsen i en transfer pricing sag om forhøjelse af din virksomheds indkomst, eller hvis myndighederne ønsker at pålægge din virksomhed en bøde for manglende overholdelse af transfer pricing reglerne.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted