Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fjernvarmeværkers vedtægter har stor betydning for skattefriheden

TVC Advokatfirma
08/04/2019
Fjernvarmeværkers vedtægter har stor betydning for skattefriheden
TVC Advokatfirma logo

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til, at et kraftvarmeværk efter udskillelse af elproduktionen til et skattepligtigt datterselskab ikke kan opnå skattefrihed for aktiviteterne vedrørende fjernvarmeproduktion. Dette begrundes i selskabets vedtægter. Skatterådet tog ydermere stilling til spørgsmålet om, hvorvidt udlejning af skorsten til antenner har betydning for skattefriheden, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.




Baggrund


B-kraftvarmeværk påtænker udskillelse af selskabets elproduktion til et datterselskab. B-kraftvarmeværk er før udskillelsen af elproduktionen skattepligtig jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e. Datterselskabet vil tillige anses for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, når elproduktionen overføres til selskabet.

B-kraftvarmeværk har efter udskillelse af elproduktionen til datterselskabet udelukkende aktiviteter, der vedrører fjernvarmeproduktion, hvorved B-kraftvarmeværk ønsker skattefrihed jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Formålet med udskillelsen af elproduktionen til et datterselskab skyldes, at B-kraftvarmeværk ønsker sammenlægning med et skattefritaget varmeværk.


Vedtægternes betydning


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-kraftvarmeværk kunne opnå skattefrihed, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, da selskabets vedtægter, efter Skatterådets opfattelse, ikke opfylder betingelserne for at opnå skattefrihed jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Vedtægterne indeholdt en bestemmelse om, at et eventuelt overskud ved opløsning af selskabet kunne udloddes til selskabets anpartshavere. Skatterådet fastslog dog, at det var muligt at ændre vedtægterne, hvorefter skattefriheden, selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opnås.

Det må med baggrund i Skatterådets besvarelse anbefales, at fjernvarmeværker, der ønsker overgang til eller opretholdelse af skattefrihed, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 er yderst opmærksomme på selskabets vedtægter og ordlyden her, så det sikres, at disse stemmer overens med de selskabsretlige dispositioner.


Udlejning af plads på skorsten til antenneplads


Skatterådet fandt, at varmeværket kunne udleje plads på selskabets skorsten til antenner og samtidig opretholde skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet lagde til grund, at varmeværket efter lov nr. 681 af 23. juni 2004 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. var forpligtet til at udleje til teleudbydere, og at sådan udlejning om nødvendigt kunne gennemtvinges ved ekspropriation. Dertil lagde Skatterådet til grund, at teleudbyderens vederlag for anvendelse af skorstenen til opsætning af antenner måtte anses for at være et vederlag af erstatningslignende karakter. Hertil er det afgørende, at den omhandlende udlejning ikke påvirkede selskabets drift eller kunne udlejes til andre skattefritagne varmeværker.

Dertil blev det lagt til grund, at udlejningen havde et meget beskedent omfang, hvorved aktiviteten kunne omfattes af rammerne for andre aktiviteter, der ikke medfører bortfald af skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Hvis du har spørgsmål, står vi altid klar til en uforpligtende drøftelse af jeres vedtægter og andre skattemæssige forhold.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted