Ny rets­sikkerheds­pakke skal nedbringe sags­behandlings­tiden i skatte­klage­systemet

Regeringen har offentliggjort sit udspil til Retssikkerhedspakke IV. Vi giver et kort overblik over de foreslåede ændringer i skatteklagesystemet, som bl.a. vil muliggøre, at skatteafgørelser straks kan indbringes for domstolene, men som også indebærer en række forringelser af skatteyderes rettigheder.

Den 31. maj 2018 fremlagde regeringen sit udspil til fjerde retssikkerhedspakke "En hurtigere vej gennem klagesystemet", som indeholder en række initiativer, der skal nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i skatteklagesystemet fra 23 måneder til 17 måneder. Initiativerne indebærer, at der tilføres ressourcer til klagesystemet samt foretages ændringer af sagsprocedurer og af struktur for skatteankenævnene.

På skatteområdet gælder i dag en række særregler og -procedurer for klageprocessen. Regeringen foreslår, at en række af disse regler og procedurer fjernes, således at klageprocessen i højere grad følger de almindelige forvaltningsretlige regler.

Konkret foreslår regeringen bl.a.:

• at muligheden for at afholde et møde med Skatteankestyrelsen begrænses til principielle sager eller sager, hvor det konkret vurderes hensigtsmæssigt


• at der fremadrettet ikke skal være krav om begrundelse i sager, hvor klageren får fuldt medhold, medmindre sagen er principiel


• at det i sager, hvor klageren er repræsenteret af en professionel rådgiver, ikke skal være muligt at tilføre nye oplysninger efter Skatteankestyrelsens fastsatte frister


• at reglerne for indbringelse af klager for domstolene ændres. Efter de nuværende regler kan en klage indbringes til domstolene seks måneder efter, at klagen er indgivet til klagemyndigheden, hvis der ikke foreligger en negativ kontorindstilling. Regeringen foreslår, at denne regel ændres, således det bliver muligt at indbringe klager direkte til domstolene.

Endelig er der forslag om, at muligheden for at tilføre klagesagen nye oplysninger begrænses, således at sagen som udgangspunkt skal tilføres de nødvendige oplysninger i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af sagen. Som regeringens udspil må forstås, gælder denne ændring alene sager om omkostningsgodtgørelse og skattetillæg. De generelle bemærkninger i udspillet efterlader dog tvivl herom.

Regeringen bemærker, at de enkelte ændringer af sagsproceduren medfører, at der fjernes rettigheder for klagerne, men at "samlet set vil initiativerne betyde en bedre balance mellem hurtig sagsbehandling og sikring af klagerens rettigheder."

Kromann Reumerts bemærkninger 
Det er prisværdigt, at regeringen tager initiativ til at nedbringe de helt uholdbart lange sagsbehandlingstider. Som det også fremgår af ambitionen om at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 6 måneder til 17 måneder, vil sagsbehandlingstiden dog fortsat kunne være lang. På nuværende tidspunkt er der for visse typer sager en forventet sagsbehandlingstid på 48 måneder.

Det er derudover betænkeligt at fjerne begrundelseskravet i de mange sager, hvor klageren får fuldt medhold, da de udgør et væsentligt bidrag til praksis og er med til at fastslå omfanget af skatteyderes rettigheder og skabe forudsigelighed. Som minimum bør begrundelseskravet fastholdes, hvor afgørelsen beror på lovfortolkning og ikke kun i principielle sager, medmindre der anlægges en mindre restriktiv fortolkning af begrebet principiel end den, der f.eks. bestemmer, om sager ved domstolene starter i landsretterne som 1. instans.

 

---