I en nylig bemærkelsesværdig dom fandt landsretten, at der selv ved et sæt standardvilkår som Orgalime S 2000, som er udbredt i maskinbranchen, kan gælde skærpede krav til vedtagelsen af enkeltvilkår, som er særligt byrdefulde. Sagen handlede om et fiskeskibs påsejling af et andet skib, som skyldtes en defekt i fiskeskibets nyinstallerede gearkasse. I det indbyrdes forhold mellem det værft, der havde monteret gearet, og gearproducenten, var standardvilkårene "Orgalime S 2000" vedtaget. Vilkårene indeholder en friholdelsesklausul til fordel for producenten. Landsretten konkluderede, at friholdelsesklausulen ikke kunne anses for vedtaget, fordi den ikke havde været særligt fremhævet af gearproducenten ved aftalens indgåelse. Gearproducenten kunne derfor ikke påberåbe sig vilkåret over for montøren og måtte selv bære det fulde ansvar over for det skadelidte rederi.
Vestre Landsrets dom af 19 april 2017
Ved dommen stiller Landsretten strenge krav til vedtagelsen af byrdefulde vilkår, selvom "Orgalime S 2000" er bredt anvendt og anerkendt som et sædvanligt sæt aftalevilkår i maskinbranchen.
Sagens omstændigheder
Et skib (S), der lå til kaj i en havn, blev påsejlet af et fiskeskib (F), der skulle udføre en manøvre i havnen. Påsejlingen skyldtes, at en omstyringsfunktion i F's reduktionsgear svigtede, hvorved skipperen mistede kontrollen med skibet. Gearet havde blot været i drift i 21 dage på tidspunktet for havariet.
Montøren af gearet (M) havde købt og fået leveret gearet direkte fra den danske gearproducent P. I P's ordrebekræftelse til M var der henvist til "Orgalime S 2000".
Orgalime S 2000 betragtes ofte som et "agreed document" og er et sæt standardaftalevilkår, der er udarbejdet af brancheorganisationen Orgalime. Vilkårene udspringer af de fælleseuropæiske standardbetingelser ECE 188 fra 1953, hvoraf også de nordiske NL- og NLM-betingelser udspringer.
Orgalime S 2000 indeholder i artikel 38 en friholdelsesklausul, hvorefter P under visse omstændigheder kunne kræve at blive holdt skadesløs af M, hvis P blev pålagt et produktansvar over for tredjemand.
S indstævnte rederiet for F samt M og P med påstand om betaling af erstatning for de skader, som påsejlingen havde påført S. Rederiet for F blev frifundet i byretten og var ikke part i sagen i landsretten. Dette kan læse mere om i vores artikel af 20. marts 2015: Fiskeskib frifundet for påsejling.
Landsrettens vurdering
Landsretten skulle tage stilling til, om M og P kunne holdes ansvarlig for havariet og påsejlingen, og – i givet fald – om friholdelsesklausulen i Orgalime S 2000 kunne anses for vedtaget i forholdet mellem M og P.
På baggrund af en skønserklæring, der konkluderede, at gearet var fejlproduceret, fandt landsretten, at P ifaldt produktansvar og derfor var ansvarlig for skaden påført S, og at M over for S hæftede for dette ansvar efter dansk rets almindelige principper om mellemhandlerhæftelse. P og M var altså solidarisk ansvarlige over for S.
I det indbyrdes forhold mellem M og P fandt landsretten, at Orgalime S 2000 som udgangspunkt var vedtaget ved M's køb af gearet, blandt andet fordi der bestod et løbende, forudgående samhandelsforhold mellem M og P.
Spørgsmålet var herefter, om vilkåret i artikel 38 i Orgalime S 2000 kunne anses for vedtaget.
Landsretten konstaterede, at der var tale om et byrdefuldt vilkår og lagde til grund:
- at aftalevilkårene ikke havde været genstand for drøftelse mellem parterne
- at P ikke havde fremhævet friholdelsesklausulen i artikel 38 over for M
- at P blot generelt havde henvist til Orgalime S 2000
- at vilkårene ikke findes på dansk
- at vilkårene ikke blev fremsendt til M i forbindelse med aftalen om køb af gearet, men alene kan købes hos organisationen Orgalime.
På den baggrund kom landsretten frem til, at friholdelsesklausulen i artikel 38 ikke kunne anses for vedtaget af parterne. I det indbyrdes forhold mellem P og M, skulle P derfor friholde M i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper om produktansvar, og P endte derfor med at skulle bære det fulde ansvar.
Hvad kan vi udlede af dommen?
Dommen er bemærkelsesværdig, idet landsretten finder, at der selv ved et så udbredt og velkendt sæt standardvilkår som Orgalime S 2000 kan gælde skærpede krav til vedtagelsen af enkeltvilkår, som er særligt byrdefulde.
Professionelle, der anvender velkendte standardvilkår (Orgalime S 2000, Orgalime SI 2014, NL 92, NLM 94, NLM 02 osv.) eller egne standardvilkår i deres virksomhed, bør på baggrund af dommen være særligt opmærksomme på at fremhæve eventuelle byrdefulde aftalevilkår og fremsende betingelserne (optimalt på kontraktpartens sprog) i forbindelse med aftaleindgåelsen.
OBS: Dommen forholder sig ikke til fortolkningen af Orgalime S 2000 artikel 38. Parterne har tilsyneladende været enige om, at M skulle friholde P, hvis artikel 38 måtte anses for vedtaget. Efter vores opfattelse er det dog usikkert, om artikel 38 (og den tilsvarende artikel 40 i Orgalime S 2012) indebærer, at en producent skal friholdes i en situation som den pågældende, hvor der er tale om skade på en helt udenforstående tredjemands ejendom. Ordlyden synes efter vores opfattelse alene at hjemle en friholdelsesforpligtelse i en situation, hvor salgsgenstanden er i montørens besiddelse eller forårsager skade på produkter tilvirket af montøren eller på produkter, hvori montørens produkter indgår.
