Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Skadelidte var bundet af lovvalgs- og værnetingsklausul ved direkte krav mod skadevolders P&I-forsikring

Kromann Reumert
16/01/2015
Skadelidte var bundet af lovvalgs- og værnetingsklausul ved direkte krav mod skadevolders P&I-forsikring
I forbindelse med besejlingen af en dansk havn havde et skib forårsaget skader på kajanlægget. Skibet var bareboat-befragtet af et svensk selskab, som senere gik konkurs. Selskabet havde tegnet P&I-forsikring i et engelsk selskab. Forsikringen indeholdt en bestemmelse om lovvalg og værneting i England og Wales. Sø- og Handelsretten fandt, at der var tale om en ansvarsforsikringsaftale, og at havnen efter forsikringsaftalelovens § 95 kunne rette et direkte krav mod P&I-forsikringen. Havnen kunne dog ikke få bedre ret end sikrede, og måtte derfor acceptere forsikringens vilkår om lovvalg og værneting. Sagen blev derfor afvist.

Sø- og Handelsrettens dom af 22. december 2014

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
En forsendelse bestående af sukkeroer skulle i efteråret 2007 transporteres med skib mellem to danske havne. Et svensk selskab (S) havde påtaget sig transporten, som skulle foregå med pram og slæbebåd. S havde bareboat-befragtet slæbebåden og udtaget P&I-forsikring hos et engelsk selskab (F).

S blev senere taget under konkursbehandling, hvorefter havnen (H) anlagde sag mod F ved Sø- og Handelsretten under henvisning til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2. Denne bestemmelse angår den ret, som skadelidte har til at søge erstatning direkte hos sikredes ansvarsforsikring, hvis kravet på erstatning er omfattet af sikredes konkurs.

S gjorde gældende, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, og at der var værneting for kravet i Danmark, uanset forsikringens bestemmelse om lovvalg og værneting i England og Wales.

F gjorde gældende, at skadelidte ikke får bedre ret end sikrede, når han retter sit krav direkte mod sikredes ansvarsforsikring, og at forsikringsselskabet ikke er afskåret fra at gøre samme indsigelser gældende over for skadelidte som over for sikrede.

RETTENS VURDERING
Sø- og Handelsretten lagde til grund, at P&I-forsikringen var en ansvarsforsikring, og at forsikringen indeholdt en særlig bestemmelse om lovvalg og værneting. Bestemmelsen kunne ikke tilsidesættes med henvisning til de præceptive regler om værneting i forsikringssager i EF-domsforordningen, fordi søforsikring er undtaget disse regler.

Eftersom S var gået konkurs var spørgsmålet herefter, hvordan forsikringsaftalelovens § 95 nærmere skulle forstås. Retten fandt, at bestemmelsen både efter sin ordlyd og sit formål måtte forstås således, at den skadelidte indtræder i den sikredes ret imod selskabet, herunder også eventuelt særligt aftalte forsikringsvilkår mellem parterne – som her aftalen om lovvalg og værneting i England og Wales.

Som følge heraf, kom retten frem til, at der ikke var værneting i Danmark, og sagen blev derfor afvist.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen slår fast, at aftalte bestemmelser om lovvalg og værneting i en søforsikring, herunder en P&I-forsikring, også kan påberåbes over for den skadelidte, som retter et direkte krav i medfør af forsikringsaftalelovens § 95. EU-domsforordningen indeholder bestemmelser om værneting, som ellers normalt er præceptive, men disse bestemmelser kan fraviges i søforsikringer.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted