Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Sagaen om Oracles API’er fortsætter

Kromann Reumert
09/09/2015
Sagaen om Oracles API’er fortsætter
Gennem mere end 5 år har Oracle og Google ligget i strid over sidstnævntes brug af Oracles Java API'er. Google vandt første slag, men Oracle vender nu tilbage med en ny retssag. Oracle vil overbevise de amerikanske domstole om, at Google har udnyttet API'erne, ud over hvad der kan betegnes som "Fair Use".

Oracle sagsøgte Google i 2010, da Oracle mente, at Google gennem mobilplatformen Android havde kopieret 37 API'er - dvs. grænseflader - fra Javas virtuelle maskine i strid med ophavsretten. Det var ikke kildekoden, der var blevet kopieret, men strukturen og formatet i API'erne var blevet kopieret.

TVISTEN KØRER PÅ 5. ÅR
I 2012 faldt dommen, og den gav Google medhold i, at det ikke var en overtrædelse af Oracles ophavsret, at Google havde brugt strukturen og formatet i API'erne. Den juridiske dommer i sagen fastslog, at API'erne ikke var udtryk for en kreativ frembringelse, der kan beskyttes under ophavsretten. Da API'erne ikke var beskyttede, var det ikke relevant for sagens jury at vurdere spørgsmålet om, hvorvidt Googles brug af API'erne var "fair use".

Oracle ankede herefter sagen til en appeldomstol, der gik direkte imod den tidligere dommers afgørelse og fastslog, at API'erne kan beskyttes under ophavsretten. Appeldomstolen tog ikke stilling til spørgsmålet om "fair use".

Google forsøgte at få appeldomstolens afgørelse indbragt for højesteret, men højesteret afviste at høre sagen og sendte den i stedet tilbage til behandling hos den oprindelige første instans.

KRAV OM "FAIR USE"
Med appeldomstolens afgørelse in mente, skal dommeren og juryen fra 2012-afgørelsen i den "nye" sag tage stilling til, om Googles kopiering har været lovlig på trods af Oracles ophavsret. Der er fremkommet en række nye argumenter fra begge parter. Mest fremtrædende blandt disse er Oracles argument om, at Google har draget en uberettiget fordel, der går langt ud over, hvad man kan betegne som "fair use".

"Fair use" tillader, at man i begrænset omfang kopier dele af ophavsretsbeskyttet materiale eksempelvis for at sikre kompatibilitet mellem platforme, præcis som tilfældet har været ved Googles kopiering af struktur og format i API'erne. At man har holdt sig inden for rammerne af "fair use" har hidtil været et af Googles hovedargumenter, men da antallet af android-brugere har rundet 1 milliard, mener Oracle, at Google har draget en urimelig fordel ved brug af API'erne. Oracle vil bede retten om tilladelse til at fremlægge deres beregninger over Google's økonomiske gevinst ved brug af API'erne.

Det er uvist, hvor grænsen for "fair use" af beskyttet materiale går, og det må i alle tilfælde afgøres konkret fra gang til gang. Dommen vil under alle omstændigheder blive fuldt med stor interesse og skabe en vigtig præcedens for lignende sager.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Politisk aftale om AI-forordningen
Politisk aftale om AI-forordningen
28/12/2023
IT- og telekommunikation, Persondata
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
Data Act versus GDPR – en svær balancegang
09/01/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted