Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Retningslinjerne for gaver til offentligt ansatte

Horten
13/02/2018
Retningslinjerne for gaver til offentligt ansatte

De fleste, der repræsenterer offentlige myndigheder eller virksomheder (politikere eller medarbejdere) kommer på et tidspunkt ud i en situation, hvor de får tilbudt en gave, middag, oplevelse eller lignende. Derfor er det vigtigt, at både politikere og medarbejdere kender rammerne for, hvornår de må tage imod et tilbud, og hvornår de skal sige "nej tak".


De snævre rammer for, hvad repræsentanter for det offentlige kan tage imod hænger tæt sammen med ønsket om at sikre borgeres og virksomheders tillid til den offentlige forvaltning. Herunder kommer vi med en række praktiske eksempler, hvor offentligt ansatte eller politikere har været i tvivl om, hvad de skulle gøre.


Sig "nej tak" til gaver og andre goder


Som hovedregel må offentligt ansatte ikke modtage gaver i medfør af deres hverv. Der gælder dog en række snævre undtagelser til det udgangspunkt – f.eks. beskedne lejlighedsgaver og taknemmelighedsgaver.

Som udgangspunkt gælder det samme for politikere, der repræsenterer en kommune eller en region som for offentligt ansatte. Hvis en politiker f.eks. bliver tilbudt billetter til et arrangement, skal politikeren have en saglig grund til at deltage i arrangementet. I praksis vil en politiker dog sjældent have en sådan saglig grund.


Honorering af oplæg


Offentligt ansatte kan modtage honorarer for at holde oplæg hos private virksomheder. Honoraret skal være balanceret i forhold til den indsats, der bliver lagt. Det gør ingen forskel, om et honorar til en offentligt ansat består af penge eller en gave eller anden ydelse. Der er derfor ingen forskel på at modtage vin til en værdi af 2.000 kr. eller at modtage 2.000 kr. i kontanter som honorar for et foredrag. I begge tilfælde er det værdien opgjort i kroner og øre, der er det afgørende. Det afgørende er, om 2.000 kr. synes at være en rimelig betaling for det pågældende foredrag, eller om der er et element af gave i det på grund af størrelsen.


Deltagelse i middage


Der er begrænset adgang for offentligt ansatte til at deltage i middage og arrangementer, der afholdes af private parter. Hvis en offentligt ansat er en af flere deltagere i et middagsarrangement betalt af en privat virksomhed, kan det tale for, at den offentligt ansatte kan deltage, men det kan være afgørende for vurderingen, hvis den private virksomhed må anses for at kunne have et bagvedliggende formål med at invitere den offentligt ansatte til middagen. Hvis deltagelse i en netværksmiddag har tilstrækkelig stor betydning for den offentlige arbejdsplads, kan den offentlige arbejdsplads selv betale for, at en medarbejder deltager, så længe netværksmiddagen budgetmæssigt holdes på et relevant niveau, og f.eks. ikke består af uforholdsmæssigt dyre gourmetmenuer.


Rabatordninger


Offentligt ansatte kan benytte sig af rabatordninger, hvis rabatordningen er tilgængelig på samme niveau for en bredere kreds. En personaleforening i en offentlig arbejdsplads kan have tegnet en rabatordning med en privat virksomhed – det kan f.eks. være rabat på medlemskab af et fitnesscenter eller rabat på køb i en bestemt cykelhandler. I det tilfælde vil muligheden for at benytte sig af rabatordningen afhænge af, om den rabat, der tilbydes den offentligt ansatte gennem rabatordningen tegnet af personaleforeningen, kan sidestilles med den rabat andre virksomheder i området kan opnå. Hvis et take-away-sted tilbyder rabat på frokost til alle nærliggende virksomheder, kan en offentlig arbejdsplads godt benytte sig af en sådan rabat. Det kræver dog, at rabatordningen er uafhængig af den offentlige arbejdsplads indkøb.


Gode råd

Sæt fokus på problemstillingen og dilemmaerne i introduktionen af nye medarbejdere
Anerkend, at nogle personalegrupper er mere udsatte end andre
Følg løbende op – f.eks. gennem kurser, e-lærings-forløb eller andet, f.eks. op til julegave-tiden
Vejled medarbejderne i, hvad de gør, når der er en kultur, som er svær at frasige sig (hvordan indrapporterer man til chefen?)
Opstil tydelige regler og retningslinjer, hvis medarbejderne skal kunne stilles til ansvar for en uacceptabel adfærd

 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny politisk klimaaftale om større energiparker på land
Ny politisk klimaaftale om større energiparker på land
20/12/2023
Energi og forsyning, Offentlig ret, Miljøret
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
02/01/2024
Energi og forsyning, Offentlig ret
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
11/01/2024
Stats- og forvaltningsret, Offentlig ret
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted