Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Respektløs e-mail kunne berettige bortvisning

IUNO
05/11/2019
Respektløs e-mail kunne berettige bortvisning
IUNO logo


En medarbejder havde groft kritiseret ledelsen i en e-mail, som han havde forsøgt at sende til alle virksomhedens medarbejdere, hvorefter han var blevet bortvist for illoyal adfærd. Opmanden var enig med virksomheden i, at bortvisningen var berettiget henset til modtagerkredsen, og da kritikken var formuleret på en unødvendig respektløs måde.


Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat som chauffør i en tømrer- og snedkervirksomhed. Som følge af et stigende arbejdspres og udvidede arbejdstider, anmodede medarbejderen sin nærmeste leder om overarbejdstidsbetaling. Lederen afviste dog hans anmodning og tilføjede, at arbejdstiden var tilrettelagt efter ordre fra oven. Senere samme dag sygemeldte medarbejderen sig.

Da medarbejderne kom hjem, var han fortsat utilfreds over ledelsens afvisning af overarbejdstidsbetaling og arbejdets tilrettelæggelse. Han begyndte derfor at udarbejde en e-mail, som han ville sende til alle virksomhedens medarbejdere for at komme af med sine frustrationer. Han beskrev blandt andet, hvordan han efter fire år i virksomheden oplevede, at det ”kun det går i den forkerte retning. Med Oberst Hackel og løjtnant blondt ved roret (som jo helst kun vil høre hvad de selv siger, da de ved bedst).” Derudover beskrev han også, hvordan han samme dag havde fået afvisning om overarbejdstidsbetaling, selvom han havde udført en række overarbejdstimer i løbet af året. Medarbejderen forsøgte herefter at sende e-mailen til alle 170 medarbejdere, men på grund af et teknisk filter, blev den kun sendt til en større afgrænset gruppe medarbejdere.

Samme eftermiddag blev medarbejderen bortvist. Virksomheden mente, der var tale om en grov illoyal adfærd fra medarbejderens side. Som respons sendte medarbejderen en grov besvarelse samt den vedhæftede bortvisning til den større afgrænsede gruppe medarbejdere, idet han ikke kunne sende e-mailen til alle virksomhedens medarbejdere.

Opmanden ved den faglige voldgift skulle herefter tage stilling, til hvorvidt bortvisningen var berettiget.


Medarbejderens kritik var unødvendig respektløs


Medarbejderen fastholdt, at bortvisningen var uberettiget, fordi han havde skrevet kritikken i en presset situation med henblik på at lette sine frustrationer. Selvom han fastholdt aldrig at have haft til hensigt at skade ledelsen, havde han bevidst forsøgt at sende e-mailen til alle virksomhedens medarbejdere. Han anførte samtidig, at han aldrig havde modtaget hverken mundtlige eller skriftlige advarsler for sin adfærd. Virksomheden fastholdt, at bortvisningen var berettiget, fordi medarbejderens kritik og efterfølgende respons på bortvisningen måtte anses for en urimelig grov og illoyal adfærd.

Opmanden fandt, at medarbejderens kritik var formuleret på en helt unødvendig respektløs måde. Henset til kritikkens alvorlige karakter og den brede modtagerkreds mente opmanden derfor, at virksomheden havde været berettiget til at reagere med en bortvisning.


IUNO mener


Dommen viser, at selvom der generelt skal meget til, før en virksomhed kan bortvise en medarbejder, er det ikke altid nødvendigt at give skriftlige advarsler, når der er tale om grov illoyal adfærd.

Virksomheder bør dog som udgangspunkt altid sikre sig den nødvendige dokumentation undervejs, både for eventuelle fejl og illoyalitet, men også for at kunne bevise, at virksomheden har fulgt den nødvendige procedure over for medarbejderen. IUNO anbefaler derfor, at virksomheder altid får foretaget en konkret vurdering i hver enkelt sag om bortvisning af en medarbejder.

[Faglig voldgiftssag FV2019.066 af 27. september 2019]

 



Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
Ændring af arbejdstidsloven – selvtilrettelæggere
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Finansiering og bankret, Compliance
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
Faldskærmen der viste sig at være en rygsæk
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
Højesteret: Godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal fastsættes på baggrund af den faktiske løn
15/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
Flere medarbejdere indberetter psykisk arbejdsmiljø til Datatilsynet
18/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
Aftaletekst om platformsarbejdere vedtaget
19/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted