I en helt ny afgørelse er det endnu engang slået fast, at rekonstruktionsreglerne kan anvendes som et alternativ til reglerne om gældssanering for ikke-erhvervsdrivende.
I en afgørelse truffet af Østre Landsret den 18. december 2015 blev et rekonstruktionsforslag stadfæstet for den personlige skyldner, der ikke længere drev erhvervsmæssig virksomhed. Dette skete blandt andet under henvisning til, at regelsættet om rekonstruktion kan anvendes af en fysisk person, og at reglerne om gældsanering ikke finder anvendelse i en rekonstruktion. Dette er for så vidt blot en videreførelse af den praksis, som var gældende før indførelse af rekonstruktionsreglerne, idet Vestre Landsret i 2007 traf en tilsvarende afgørelse under de dagældende tvangsakkordregler.
En gældssanering kan nægtes af række grunde, f.eks. systematisk oparbejdning af gæld til det offentlige, visse strafbare forhold, uafklarede indtægts- eller boligforhold (medmindre der er tale om gældssanering i forbindelse med konkurs) m.fl. Disse nægtelsesgrunde gælder ikke i forbindelse med en rekonstruktion.
Det er ved gældssanering skifteretten, som afgør, om betingelserne er opfyldt. Er det tilfældet, har skyldner for så vidt retskrav på at få gældssanering. Kreditorerne bliver hørt i forbindelse med sagen og kan fremkomme med kommentarer, bemærkninger og indsigelser, men der foretages ikke en afstemning. Behandling af en sag om gældssanering er som udgangspunkt gratis, idet statskassen dækker omkostningerne.
Ved en rekonstruktion er der en række formelle forhold, som skal opfyldes, f.eks. at der udpeges såvel en rekonstruktør som en regnskabskyndig tillidsmand, at der stilles sikkerhed for omkostninger, at der skal udarbejdes en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag, som skal forelægges kreditorerne, og som skal opfylde forskellige betingelser i henhold til konkursloven.
Det er kreditorerne, som stort set suverænt afgør, om et rekonstruktionsforslag vedtages eller ej. Medmindre et flertal af kreditorerne er imod forslaget, vedtages dette. Skifteretten har dog nogle nægtelsesgrunde, f.eks. hvis der er begået fejl under rekonstruktionsbehandlingen, eller hvis forslaget er i strid med konkursloven eller principperne heri. Herudover kan skifteretten nægte stadfæstelse, hvis vilkårene i et rekonstruktionsforslag ”står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling”. I denne sammenhæng er det antaget, at sammenligningsgrundlaget er, hvad kreditorerne ville få i tilfælde af en konkurs (og altså ikke i tilfælde af en gældssanering). Omkostningerne ved en rekonstruktion skal dækkes af skyldneren (af de midler, der stilles til rådighed for en ordning) og de kan være ret betydelige.
Konkret betyder ovennævnte, at såfremt en skyldner kan få opbakning fra et flertal af kreditorerne (eller i hvert fald ikke har et flertal imod sig) til et rekonstruktionsforslag, vil dette kunne vedtages og stadfæstes af skifteretten, selvom om betalingen til kreditorerne er lavere end det, en gældssanering ville give, og uanset at betingelserne for gældssanering af den ene eller anden grund ikke måtte være opfyldt.
Der er således ikke som sådan krav om, at der i forbindelse med en rekonstruktion skal opstilles et hustandsbudget samt ske en opgørelse af skyldners betalingsevne. Hvis et flertal af kreditorerne vil acceptere det, som tilbydes (og det i øvrigt er bedre, end hvad der ville blive opnået ved en konkurs), vil en rekonstruktion i henhold til praksis kunne stadfæstes.
Når man fra lovgivers side ikke har ønsket at forbeholde rekonstruktionsreglerne for virksomheder, skyldes det formentlig, at reglerne ikke (eller kun i begrænset omfang) ville kunne omgås. Man kan således næppe forstille sig, at et flertal af en skyldners eksterne kreditorer (de nærtstående har ikke stemmeret) ville stemme for en rekonstruktion, hvor kreditorerne ikke tilbydes mest muligt. I den sammenhæng er det dog væsentligt at holde sig for øje, at nogle kreditorer måske kan have andre bevæggrunde end den umiddelbare dividende, som de tilbydes. Nogle kreditorer kan f.eks. have et ønske om, at en skyldner frigøres for gæld for at kunne arbejde videre med fremadrettede projekter sammen med de pågældende kreditorer.
Disse forhold gør det meget væsentligt, at kreditorerne i en rekonstruktion på et tidligt tidspunkt gør sig klart, hvorvidt og hvordan de vil involvere sig i processen, således at de rigtige spørgsmål stilles og fakta så vidt muligt kommer på bordet. Herudover forudsætter det fra kreditorernes side kendskab til, hvordan en gældssanering ville stille dem som kreditorer. Set fra kreditorernes side bør det derfor altid være et krav, at en rekonstruktion for en ikke-erhvervsdrivende indeholder de samme oplysninger, som skal gives i en gældssanering.
En sådan rekonstruktion, der ofte kaldes ”gældssanering på 1. klasse” giver nogle muligheder for en gældsplaget skylder, som af den ene eller anden grund ikke ”passer ind” i gældssaneringssystemet. Det behøver ikke nødvendigvis at være negativt, da det som nævnt både kan være i skyldners og i kreditorernes interesse.
-medium.jpg)
