Regeringen vil indføre international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at der skal indføres en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning til at bekæmpe misbrug i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. Derudover vil aftalepartierne indføre skat på stiftere af trusts, ligesom skattemyndighederne skal have mulighed for at se bort fra et bindende svar ved overførsel af aktiver til udlandet.

INDFØRSEL AF EN INTERNATIONAL OMGÅELSESKLAUSUL I DANSK SKATTELOVGIVNING

Initiativet omfatter misbrug i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner omfattet af:

• moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet, eller


• danske dobbeltbeskatningsoverenskomster – uanset hvornår disse er indgået.

Baggrunden er bl.a., at der ved EU-rådsmødet den 9. december 2014 blev opnået politisk enighed om at indføre en obligatorisk omgåelsesklausul i det eksisterende moder-/datterselskabsdirektiv. I OECD-regi er der ligeledes enighed om, at landene skal have en omgåelsesklausul til at modvirke misbrug ved anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Et lovforslag skal efter den politiske aftale fremsættes hurtigst muligt med forventet ikrafttræden senest den 1. maj 2015 og dermed et godt stykke tid før implementeringsfristen for ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet den 31. december 2015.
Ændringen til moder-/datterselskabsdirektivet, som må forventes vedtaget endeligt, definerer misbrug som:

”2. … an arrangement or a series of arrangements that, having been put into place for the main purpose or one of the main purposes of obtaining a tax advantage which defeats the object or purpose of this Directive, are not genuine having regard to all relevant facts and circumstances.

An arrangement may comprise more than one step or part.

3. For the purposes of paragraph 2, an arrangement or a series of arrangements shall be regarded as not genuine to the extent that they are not put into place for valid commercial reasons which reflect economic reality. … ”

Danmark har et vist skøn ved implementeringen. I aftalen mellem partierne beskrives omgåelse dog nogenlunde som i det ændrede direktiv som et eller flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene er at opnå en skattefordel, der virker mod direktivets formål. Der er ikke tale om misbrug, hvis arrangementerne er foretaget af velbegrundede forretningsmæssige årsager.


BINDENDE SVAR NÅR AKTIVER FØRES UD AF LANDET
I dag kan SKAT og Skatterådet i visse tilfælde give bindende svar om den skattemæssige virkning ved værdiansættelse af aktiver. Bindende svar herom er i praksis relevant ved overdragelser mellem interesseforbundne parter og ved flytning ind og ud af landet. Som udgangspunkt er et bindende svar bindende i 5 år.

Aftalepartierne er enige om, at skattemyndighederne skal have mulighed for at se bort fra et bindende svar ved skatteansættelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den fastsatte værdi i det bindende svar. Konkret skal skattemyndighederne kunne se bort fra det bindende svar, hvis værdien inden for den normale ligningsfrist (fristen for adgang til at revidere en skatteansættelse) overstiger det bindende svar med mindst 1 mio. kr. og mindst 30 pct.

Initiativet træder i kraft den 1. juli 2015.

Aftalepartierne understreger, at der kan være mellemliggende forhold, som kan sandsynliggøre, at værdistigningen er fuldt berettiget. Det vil sige, at et bortfald ikke automatisk udløser beskatning, blot fordi grænsen er overskredet. Samtidig indføres en maksimal gyldighedsperiode for disse typer af bindende svar på 6 måneder. Reglerne for bortfald vil fremgå af det bindende svar. Hvis betingelserne for et bortfald er opfyldt, vil skatteyderen blive stillet som om, der ikke var afgivet et bindende svar. De processuelle regler, herunder ligningsfrist, bevisbyrdefordeling og adgang til domstolsprøvelse, vil være uændrede.


SKAT PÅ STIFTEREN AF TRUSTS
I trusts og visse udenlandske fonde er der – i modsætning til danske fonde – aftalefrihed med hensyn til, om stifteren kan råde over formuen eller ej. Endvidere er der ikke nødvendigvis offentligt tilsyn med de pågældende trusts og udenlandske fonde. Det er således muligt at oprette en trust i udlandet, hvor stifteren opretholder adgang til at disponere over formuen. Aftalefriheden medfører, at det er meget vanskeligt for SKAT at kontrollere, om stifteren fortsat har adgang til at disponere over trustens formue, og trusts giver således mulighed for aggressiv skatteplanlægning.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om at indføre beskatning af stifteren af indkomst optjent i en trust og visse udenlandske fonde. Hvis der er begunstigede i trusten, som modtager dele af afkastet, vil denne del af indkomsten kunne undtages fra beskatningen af stifteren, når modtageren beskattes af indkomsten. Endvidere vil stifteren ikke blive beskattet, hvis der er tale om trusts til velgørende formål, eller hvis der er tale om kommercielle trusts anvendt som kollektiv investeringsforening eller pensionsopsparing. Initiativet træder i kraft den 1. juli 2015.

---