Regeringen er klar med ny varemærkelov

Storbritannien har offentliggjort vejledning om retsstillingen for indehavere af EU-designs og EU-varemærker uden en Brexit-aftale. I Danmark har regeringen fremsat forslag til ny varemærkelov. Såfremt loven vedtages vil den træde i kraft den 1.1.2019.

Det er fortsat uvist, hvorvidt Storbritannien og EU får en aftale på plads inden marts 2019, hvor Storbritannien udtræder af EU. Storbritannien har nu offentliggjort en vejledning, der fastlægger retsstillingen for indehavere af EU-designs og EU-varemærker i det tilfælde, der ikke kommer en aftale. I Danmark er der også nyt på vej; Regeringen har fremsat et forslag til ny varemærkelov som blandt andet indebærer, at der ikke længere er krav om, at varemærker skal kunne gengives grafisk.


Retsstilling efter marts 2019 uden Brexit-aftale

Eksisterende registrerede EU-designs og EU-varemærker vil fortsat nyde beskyttelse og vil kunne håndhæves i Storbritannien, idet Storbritannien vil videreføre disse designs og varemærker som nye tilsvarende britiske designs og varemærker. Rettighedshavere vil blive underrettet om, at der er blevet givet en ny britisk ret, men vil også have mulighed for at fravælge den, såfremt den nye beskyttelse i Storbritannien ikke ønskes.

Virksomheder eller personer, som har en igangværende ansøgning om et EU-design eller EU-varemærke på tidspunktet for Storbritanniens udtræden af EU, har mulighed for, inden for 9 måneder fra Storbritanniens udtræden, at ansøge om en tilsvarende beskyttelse i Storbritannien. Man vil med sin ansøgning bevare EU-ansøgningens ansøgningsdato og dermed prioritet.

Storbritannien arbejder endvidere sammen med WIPO for, at designs og varemærker, som er registreret under Madridprotokollen og Haagarrangementet, hvor EU er designeret, fortsat vil nyde beskyttelse i Storbritannien.

Uregistrerede EU-designs vil fortsat være beskyttede og kunne håndhæves i Storbritannien i designets beskyttelsesperiode. Derudover vil Storbritannien oprette en ny national uregistreret designret, som skal supplere det nuværende uregistrerede EU-design.

Denne konkrete ordning bliver dog kun relevant, såfremt der ikke indgås en aftale mellem Storbritannien og EU inden marts 2019.


Forslag til ny dansk varemærkelov

Regeringen fremlagde den 3. oktober 2018 et lovforslag, som ændrer den eksisterende varemærkelov på flere punkter og implementerer flere bestemmelser fra det gældende EU-direktiv.


Ingen krav til grafisk gengivelse

Med lovforslaget er det ikke længere et krav, at varemærker skal kunne gengives grafisk. Dette åbner op for muligheden for at tegn, som ikke kan gengives grafisk, eller som mere hensigtsmæssigt kan gengives på anden måde, nu også kan registreres som varemærker.


Skærpede krav til ibrugtagning

Lovforslaget ændrer ikke på muligheden for at stifte varemærkerettigheder ved ibrugtagning. Dog stilles der skærpede krav til ibrugtagningen, idet det præciseres, at brugen skal have et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Der er ikke tale om et nyt krav, idet præciseringen i loven afspejler praksis på området.


Bedre varemærkebeskyttelse

Forslaget indeholder også nye bestemmelser, som skal styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe varemærkeforfalskning mere effektivt. Varemærkeindehavere får blandt andet mulighed for at gribe ind over for forberedende handlinger såsom anbringelse af varemærket på emballage mv. og varer i transit. Således bliver det muligt at forhindre indførsel af krænkende varer, uanset at varerne kun befinder sig midlertidigt i landet, og ikke er bestemt til at blive markedsført i landet.


Indsigelse tidligere i processen

Derudover ændrer lovforslaget på proceduren for indsigelser mod varemærkeregistreringer. Efter gældende ret kan indsigelser mod et registreret varemærke først ske efter offentliggørelsen af registreringen. Med det nye lovforslag bliver det nu muligt at fremsætte indsigelse mod en varemærkeansøgning tidligere i processen og begære varemærkeregistreringen ophævet efter en administrativ procedure.


Ny gebyrberegning

Lovforslaget ændrer endvidere på gebyret for varemærkeansøgninger. Ifølge gældende regler indgår der tre klasser af varer eller tjenesteydelser i en almindelig ansøgning. For hver klasse der overstiger de tre klasser, betales et tillægsgebyr. Med det nye lovforslag vil en varemærkeansøgning omfatte én klasse, hvorefter yderligere klasser skal tilkøbes. Baggrunden for ændringen er at tilskynde ansøgeren til nærmere at overveje, hvilket beskyttelsesomfang der er brug for.

Har du brug for råd og vejledning inden for varemærker, patenter, designs og ophavsret, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters IPR-team.

 

 



 

---