Pligt til at tilbagesøge ulovlig statsstøtte

 

De estiske myndigheder har bevilliget støtte til en virksomheds erhvervelse og installation af produktionsanlæg. Støtten var givet i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen, hvorefter støtte under visse betingelser kan fritages fra statsstøttereglerne. Det troede de estiske myndigheder i hvert fald, da støtten blev givet.

Læs mere om, hvad statsstøtte er og hvordan statsstøtte registreres


Støtte levede ikke op til betingelserne

Ved en efterfølgende kontrol blev myndighederne opmærksomme på, at der var indgået kontrakt om erhvervelse af produktionsanlægget, inden virksomheden ansøgte om støtte. Myndighederne vurderede derfor, at støtten ikke levede op til betingelserne i gruppefritagelsesforordningen, da ansøgningen om støtte skal foreligge inden et projekt eller en aktivitet påbegyndes. Derfor valgte myndighederne at tilbagesøge støtten med renter.

Afgørelsen om at tilbagesøge støtten blev påklaget administrativt og derefter indbragt for domstolene, hvor sagen verserer. Virksomheden har blandt andet gjort gældende, at myndighederne kendte til, at aftalen var indgået, inden de søgte om støtte, og at virksomheden var blevet vejledt af myndigheden til at indgå aftalen først.


Skal myndigheder kræve statsstøtte tilbagebetalt?

Appeldomstolen i Tallinn har valgt at forelægge en række præjudicielle spørgsmål for Domstolen – blandt andet:

• Er en medlemsstats myndigheder forpligtet til at tilbagesøge ulovlig støtte, når Kommissionen ikke har truffet en afgørelse om tilbagebetaling?


• Har støttemodtager en berettiget forventning om, at støtten var lovlig, hvis myndighederne var bekendt med de omstændigheder, som gjorde støtten ulovlig?


• Såfremt en medlemsstats myndighed tilbagesøger ulovlig støtte, er den da forpligtet til at opkræve renter af den ulovlige støtte?

Generaladvokaten: Ingen berettiget forventninger - støtte skal tilbagebetales

Generaladvokaten anfører i sit forslag til afgørelse, at traktatens artikel 108, stk. 3, om pligten til at anmelde statsstøtte, har direkte virkning og finder dermed direkte anvendelse nationalt. Derfor har medlemsstaters myndigheder en pligt til at tilbagesøge ulovlig støtte, som er tildelt i strid med den generelle gruppefritagelsesforordning.

Det kan ikke skabe en berettiget forventning hos støttemodtager, at myndighedens beslutning om at give støtten var baseret på fejlagtige antagelser, eller at myndigheden har givet støttemodtager dårlig rådgivning. Støttemodtager skulle have undersøgt reglerne selv.

Det følger af EU-rettens effektivitetsprincip, at der skal beregnes renter af støtten for at sikre fuld tilbagebetaling på samme måde, som hvis Kommissionen havde fundet støtten ulovlig og krævet tilbagebetaling.


Klar udtalelse, som harmonerer godt med danske regler

Generaladvokatens udtalelse er klar snak, som opstiller en EU-retlig forpligtelse til, at myndigheder kræver ulovlig statsstøtte tilbagebetalt, selvom Kommissionen ikke har vurderet sagen. Det harmonerer godt med reglerne i Danmark, hvor offentlige myndigheder er forpligtet til at lovliggøre deres praksis, hvis de bliver opmærksomme på, at en praksis er i strid med gældende ret. Sagen viser også, at virksomheder bør sikre, at den støtte de modtager, er lovlig.

Datoen for Domstolens dom er endnu ikke fastlagt, men vi følger sagen og det bliver selvfølgelig spændende at se, om Domstolen vælger at følge generaladvokatens forslag til afgørelse.

 

 



 

---