Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Principiel kendelse fra Vestre Landsret om afbrydelse af forældelse ved indlevering af udlægsbegæring til fogedretten

TVC Advokatfirma
16/07/2019
Principiel kendelse fra Vestre Landsret om afbrydelse af forældelse ved indlevering af udlægsbegæring til fogedretten
TVC Advokatfirma logo

Den 5. juli 2019 afsagde Vestre Landsret en principiel kendelse om, hvorvidt indlevering af en udlægsbegæring til fogedretten i november 2008 havde afbrudt forældelsen af hele kreditors tilgodehavende hos to debitorer - dette selvom kreditor i udlægsbegæringen alene havde begæret fogedsagen fremmet for en mindre del af sit tilgodehavende.



Fundamentet i sagen var et frivilligt forlig på kr. 216.207 underskrevet af debitorerne i 1997.

Ved udlægsbegæring af den 17. november 2008 begærede den daværende kreditor debitorerne tilsagt at møde i fogedretten. Kreditor havde i udlægsbegæringen opgjort sit fulde tilgodehavende hos debitorerne på kr. 216.207, men alene begæret fogedsagen foretaget for kr. 43.000. Fogedforretningen blev afholdt den 13. januar 2009 og foretaget for kr. 43.000, hvor debitorerne erklærede sig ude at stand til at betale kreditors tilgodehavende.

Fordringen blev efterfølgende overdraget til en bank, der indleverede en ny udlægsbegæring til fogedretten den 8. oktober 2018. Debitorerne gjorde under fogedsagen indsigelse mod bankens tilgodehavende. Debitorerne anførte, at bankens tilgodehavende var delvist forældet og henviste til, at forældelsen alene var blevet afbrudt for kr. 43.000, som den daværende kreditor havde begrænset udlægssagen til i januar 2009.

Som en konsekvens af forældelseslovens ikrafttræden den 1. januar 2008 ville forældelse af bankens tilgodehavende være indtrådt den 1. januar 2011, medmindre banken forinden havde foretaget forældelsesafbrydende skridt.

Sagen angik derfor, hvorvidt der var sket afbrydelse af forældelsen af hele tilgodehavendet på kr. 216.207 ved indlevering af udlægsbegæringen den 17. november 2008, selvom den daværende kreditor under fogedsagen havde begrænset sit tilgodehavende til kr. 43.000.

Det fremgår hverken af forældelsesloven eller lovbemærkningerne til forældelsesloven, hvordan retsstillingen skal behandles. Der foreligger derudover intet trykt praksis, der konkret behandler problemstillingen, og der er uenighed om retsstillingen i den juridiske litteratur.

Vestre Landsret gav banken medhold i, at der var sket afbrydelse af hele tilgodehavendet på kr. 216.207 ved indlevering af udlægsbegæringen den 17. november 2008, hvor den daværende kreditor havde opgjort sit fulde tilgodehavende hos debitorerne, selvom kreditoren havde begæret fogedsagen foretaget for et mindre beløb.

Det må derfor nu anses for afklaret i retspraksis, at kreditorer – særligt af omkostningsmæssige hensyn – kan begære fogedsager fremmet for et mindre beløb end kreditorernes fulde tilgodehavende og samtidig afbryde forældelsen af det fulde tilgodehavende, når blot det fulde tilgodehavende opgøres i udlægsbegæringen.

Vestre Landsrets kendelse har derfor stor betydning for fremtidige fogedsager samt et betydeligt antal fogedsager, der har været afholdt, og hvor kreditorerne har begrænset sine tilgodehavender hos debitorerne under fogedsagerne.

Spørgsmål eller kommentarer til kendelsen kan rettes til advokat Kristian Haagen Larsen, der repræsenterede banken under sagen.

 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted