Nye retnings­linjer fra EPO om patentering af kunstig intelligens og machine learning

Den 1. november 2018 trådte EPO’s (Det Europæiske Patentkontor) opdaterede Guidelines for Examination i kraft. Opdateringen indebærer bl.a. tilføjelsen af et nyt afsnit om patentering af programmer og systemer, der anvender kunstig intelligens og/eller machine learning.

For få dage siden trådte EPOs opdaterede Guidelines for Examination i kraft. Med tilføjelsen af et nyt afsnit om kunstig intelligens og machine learning er EPO kommet et skridt nærmere i forhold til at besvare, hvad der skal til for at kunne patentere programmer, der anvender kunstig intelligens og/eller machine learning.


Kunstig intelligens og machine learning

Kunstig intelligens anvendes som et begreb for computerprogrammer og andre maskiner, der kan tænke selv og udføre opgaver, der normalvis ville kræve menneskelig intelligens. Teknologien vil typisk være baseret på machine learning, hvorigennem et program eller system kan finde sammenhæng og mønstre i store mængder data.

Programmer, der anvender kunstig intelligens og machine learning er funderet i matematiske metoder, i form af algoritmer, der danner grundlag for programmets egenskaber og skaber rammerne for, hvilke opgaver programmet kan løse. Det nye afsnit i EPO’s retningslinjer omhandler patenterbarheden heraf.


Patentering af kunstig intelligens og machine learning

Da programmer, der anvender kunstig intelligens og machine learning, som nævnt, er baseret på matematiske metoder, skal de behandles efter reglerne herom. Det gælder, uanset om programmerne kan udvikle sig gennem bearbejdning af store mængder data.

Det nye afsnit i EPO’s retningslinjer beskæftiger sig med, hvorvidt opfindelser, der anvender kunstig intelligens og machine learning, er af en sådan art, at de kan patenteres.

I den forbindelse bemærkes, at udgangspunktet inden for patentretten er, at matematiske metoder, ligesom rene computerprogrammer, ikke kan patenteres. Det omfatter blandt andet rent abstrakte matematiske metoder, der ikke har nogen teknisk karakter.

Der er dog undtagelser. Hvis en opfindelse, der involverer en matematisk metode, har teknisk karakter og løser et teknisk problem, kan det være muligt at få patent på opfindelsen.

Retningslinjerne indikerer derfor, at der alene kan opnås patent på matematiske metoder, der indgår i en maskine, anordning eller lignende. EPO nævner selv følgende eksempler på programmer, der kan tages patent på:

  • “For example, the use of a neural network in a heart-monitoring apparatus for the purpose of identifying irregular heartbeats makes a technical contribution”
  • “The classification of digital images, videos, audio or speech signals based on low-level features (e.g. edges or pixel attributes for images) are further technical applications of classification algorithms”

 

Følgende programmer kan der ifølge EPO ikke tages patent på:

  • “Classifying text documents solely in respect of their textual content is however not regarded to be per se a technical purpose but a linguistic one (T 1358/09).”
  • “Classifying abstract data records or even “telecommunication network data records” without any indication of a technical use being made of the resulting classification is also not per se a technical purpose…”

Det bemærkes, at der også kan være andre juridiske problemstillinger forbundet med kunstig intelligens end beskyttelse af de immaterielle rettigheder, herunder adskillige væsentlige persondataretlige problemstillinger ved anvendelsen af kunstig intelligens. Du kan læse mere om emnet i det kommende nummer af Hortens magasin Ret & Indsigt.

 

Læs flere nyheder her

 


Artiklen er forfattet af: