Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Pensionsselskabs omvalgsbreve var i strid med god skik

Bech Bruun
11/04/2017
Pensionsselskabs omvalgsbreve var i strid med god skik
Sampension havde sendt et omvalgsbrev til en alvorlig syg kunde med anbefaling om at skifte pensionsordning, uden at der var foretaget en vurdering af kundens individuelle forhold. Det var i strid med god skik for finansielle virksomheder, har Retten i Lyngby slået fast.

En kunde hos Sampension fik konstateret en alvorlig kræftsygdom, og Sampension udbetalte dækning i 2008 til kunden for den kritiske sygdom. Ca. halvandet år efter modtog kunden et såkaldt omvalgsbrev fra Sampension, med en anbefaling til kunden om at vælge en anden pensionsordning hos Sampension. En negativ konsekvens ved skiftet til en anden pensionsordning var, at kundens efterlevende ægtefælle ikke ville få en livsvarig ægtefællepension, som var en obligatorisk dækning i den hidtidige pensionsordning.

Sagen blev indbragt for domstolene af Forbrugerombudsmanden, og retten skulle herefter tage stilling til to spørgsmål. For det første, om Sampension havde handlet i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, og for det andet om Sampension var erstatningsansvarlig for kundens ægtefælles tab af livsvarig ægtefællepension.


Overtrædelse af reglerne om god skik


Omvalgsbrevet til kunden havde karakter af et standardbrev, men det fremstod for kunden som at være individuelt udarbejdet til netop kunden på grund af formuleringen: ”Vi synes, du skal vælge [den nye pensionsordning]”, og at ”[Pensionsselskabet] anbefaler dig ud fra en samlet vurdering at vælge den nye ordning”. Kunden skiftede pensionsordning på baggrund af anbefalingen.

Retten i Lyngby fandt, at der var handlet i strid med god skik, fordi omvalgsbrevet indeholdt en anbefaling til kunden, der havde karakter af rådgivning, uden at der reelt var foretaget en konkret individuel vurdering af kundens forhold. Rådgivning skal være tilpasset den enkeltes behov, så kunden kan træffe informerede beslutninger, og kunden skal være orienteret om relevante risici. Desuden fandt retten, at Sampension også havde handlet i strid med god skik ved ikke at oplyse i starten af brevet, at skiftet til den anden pensionsordning ville medføre bortfald af ægtefællepensionen, da oplysningen om bortfald af ægtefællepension var af så usædvanlig og væsentlig karakter, at den burde have haft en mere fremhævet placering.

 

Erstatningsansvaret

Byretten udtalte, at selvom der tidligere var udsendt materiale på denne måde, og at der ikke var en fast praksis på området, burde Sampension have været bekendt med, at den særlige gruppe af kunder, som havde fået udbetalt erstatning for kritisk sygdom, kunne blive vildledt af omvalgsbrevet. Sampension var således erstatningsansvarlig for den efterladte ægtefælles tab ved manglende ægtefællepension.


Bech-Bruuns kommentar


Forbrugerombudsmanden har kompetence til at anlægge sag ved domstolene vedrørende finansielle virksomheders overholdelse af reglerne om god skik. Dommen understreger, at finansielle virksomheder skal rådgive sine kunder loyalt, og at henvendelser til kunder ikke må være egnet til at skabe forvirring eller misforståelser om den finansielle virksomheds rådgivning. Navnlig skal der oplyses om, at individuelle forhold kan have betydning for anbefalingen, og selskabet bør tage hensyn til, om grupper af forsikringstagere med særlige individuelle forhold skal have anden rådgivning.

Derudover angik sagen et interessant spørgsmål, nemlig om overtrædelse af reglerne om god skik i sig selv er ansvarspådragende.

Retten udtalte i denne sag, ”At Sampension handlede i strid med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis for finansielle virksomheder fører imidlertid ikke i sig selv til hverken et erstatningsansvar for Sampension eller omvalgsaftalens ugyldighed.”

Dette følger også af retspraksis på andre retsområder, at en overtrædelse af en offentligretlig regel ikke i sig selv medfører erstatningsansvar, men at det kan inddrages i vurderingen.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
Upcycling ud fra et varemærke- og markedsføringsretligt perspektiv
03/04/2024
E-handel og markedsføring, Immaterialret
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
Seneste nyt på markedsføringsfronten - nedslagspunkter fra Forbrugerombudsmandens praksis
08/04/2024
E-handel og markedsføring
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
Irmapigen sejrede i Sø- og Handelsretten
09/04/2024
Immaterialret, E-handel og markedsføring
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
Kommende revidering af EU-reguleringen af betalingstjenester
04/04/2024
E-handel og markedsføring, EU-ret, Finansiering og bankret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted