Pas på dummebøder i virksomhedsordningen

Dummebøder er ikke længere forbeholdt lyssky elementer, der forsøger at afpresse uskyldige ofre.

Dummebøder har siden 11.6.2014 også fundet sin plads inden for virksomhedsordningen. Som tidligere omtalt (i artikel af 12.6.2014), har det store skattemæssige konsekvenser, hvis man stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen, uden at det er som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Konsekvensen af en sådan sikkerhedsstillelse er, at man beskattes uden for det almindelige hæverækkefølge af det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Sagt med andre ord, man beskattes uden at have fået et beløb i hånden.

Mere end 1 år efter reglernes indførelse, giver det stadig anledning til masser af tvivl, hvornår der skal ske beskatning. Særligt giver det anledning til tvivl, at Skatteministeriet har anført, at beskatning kan ske, hvor der ikke er stillet direkte sikkerhed for kassekreditten, men hvor der er tale om et arrangement i et pengeinstitut, og hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Dvs. at selv situationer, hvor der ikke er stillet sikkerhed, kan medføre beskatning.

Privat kassekredit
I sagen SKM.2015.502 bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle ske beskatning i et tilfælde, hvor personen, der drev virksomhed i virksomhedsskatteordningen, hævede beløb på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Efter SKATs opfattelse skulle det vurderes, om skatteyderen ville have kunnet opnå samme kreditfacilitet, hvis man bortså fra aktiverne i virksomhedsordningen. I den konkrete sag fandt SKAT og Skatterådet, at skatteyderen havde mulighed for at stille betryggende sikkerhed i aktiver uden for virksomhedsordningen, nemlig et ubehæftet sommerhus, hvorfor der ikke skulle ske beskatning. Modsætningsvis kan man muligvis slutte, at hvis skatteyderen ikke havde ejet et ubehæftet sommerhus eller andre ubehæftede private aktiver, var skatteyderen blevet beskattet.

Kaution
Typisk vil en bank eller realkreditinstitut kræve personlig kaution fra ejeren af et selskab, hvis selskabet skal låne penge. Driver ejeren af selskabet tillige virksomhed i virksomhedsskatteordningen, opstår spørgsmålet, om han med kautionen har stillet sikkerhed for selskabets gæld med de aktiver, han ejer i virksomhedsordningen. Hvis kautionen kaldes, hæfter han jo med alle sine aktiver både de private aktiver og de aktiver, der ligger i virksomhedsordningen.

Skatterådet har flere gange slået fast, at en kaution ikke i sig selv medfører beskatning (se f.eks. SKM2015.528SR og SKM.2015.616SR), men hvis skatteyderen opnår adgang til kreditfaciliteter, han ellers ikke måtte forventes at have kunnet opnå, kan der ske beskatning alligevel. Det var tilfældet i SKM.2015.528SR, hvor skatteyderen havde et stiftertilgodehavende mod det selskab, der skulle optage lån.

Af: Advokat Heidi Bøgelund Hansen, den 1.10.2015

---