Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Overdragelse af aktier eller erhvervsvirksomhed med skattemæssig succession

TVC Advokatfirma
29/01/2019
Overdragelse af aktier eller erhvervsvirksomhed med skattemæssig succession

Skattereglerne giver mulighed for at overdrage erhvervsvirksomheder - både i selskabsform og private erhvervsvirksomheder med succession. Det betyder, at overdragelsen ikke udløser nogen skattebetaling for overdrageren, og samtidig indtræder erhververen i den tidligere skattemæssige stilling både for så vidt angår anskaffelsessummer, -tidspunkt og -hensigt. Skattemæssig succession letter adgangen til virksomhedsoverdragelse til familie og medarbejdere, men betingelserne skal være opfyldt. Hvis ikke det er tilfældet, kan man risikere at blive pålagt en skattebetaling, der kunne være udskudt eller reduceret.



Overdragelse med skattemæssig succession betyder helt grundlæggende at en skattepligtig avance ved et salg af aktier, ejendomme eller andre aktiver ikke beskattes hos overdrageren. I stedet overtager den nye ejer skatteforpligtelsen, der dog ikke udløses, og skatten skal ikke betales med det samme.

Den nye ejer anses for at have købt aktivet til samme pris, på samme tidspunkt og med samme hensigt som den oprindelige ejer. Det er først ved den nye ejeres senere salg, at skattebetalingen sker – hvis man dog ikke der også vælger en løsning med skattemæssig succession.

Der gælder en række specielle regler på området, som man bør sikre sig, er opfyldt. Hvis ikke betingelserne er opfyldt, vil der i stedet være tale om en skattepligtig overdragelse, og så skal den oprindelige ejer betale skat af avancen.

Anvendelsen af reglerne kan være en god måde at få overdraget værdier som led i et generationsskifte, da finansieringen lettes. Konkret rådgivning om påtænkte dispositioner bør dog altid indhentes. Helt overordnet gælder det, at jo bedre tid der er til at planlægge og udføre et generationsskifte, jo bedre en løsning ender man med i sidste ende.


Overdragelse af aktier


Der findes særlige regler i aktieavancebeskatningsloven om overdragelse af aktier med skattemæssig succession.

I det følgende skal der her kort angives de grundlæggende betingelser:


Hvilken type af aktier


  • Overdragelse med succession kan ske af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer.



Hvilke personer kan der overdrages til med skattemæssig succession


  • Der kan ske overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn. Der kan også ske overdragelse til ægtefæller og samlevere. De pågældende nye ejere skal som udgangspunkt være fuldt skattepligtige til Danmark.



Andre betingelser


  • Der skal overdrages mindst 1 pct. af selskabskapitalen.

  • Der må ikke være tale om aktier eller investeringsforeningsbeviser mv. som er udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

  • Der skal ved overdragelsen være en avance. Dvs. at der ikke kan ske skattemæssig succession i et tab.

  • De overdragne aktier må ikke være i et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (”pengetanksreglen”).


Navnlig den sidste betingelse har givet anledning til mange klagesager. Reglen er senest ændret i juni 2017.

Både før og efter ændringen i sommeren 2017 blev en pengetank defineret som en virksomhed, hvor mere end 50% af selskabets indtægter stammer fra pengetanksaktiver, eller hvis mere end 50% af selskabets aktiver består af pengetanksaktiver.

Før sommeren 2017 var der tale om en pengetank, hvis virksomheden i overvejende grad bestod af ”udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.” I sommeren 2017 blev dette ændret, således at ”udlejning af” udgik af regelsættet, og en pengetank måtte forstås som et selskab med "passiv kapitalanbringelse", som blev defineret som "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign." Det gælder dog ikke hvis de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del.

Praksis på området er righoldig og oftest konkret. Der er efter de nye regler bl.a. truffet afgørelser om, hvorvidt leasede maskiner kunne sidestilles med fast ejendom, kontanter eller værdipapirer, refereret i afgørelse SKM.2018.13SR. Skatterådet fandt i den afgørelse, at netop leasing af driftsmidler ikke kunne sidestilles med fast ejendom, og derfor ikke var at anses som en pengetanksaktiv.

Mere overraskende var afgørelsen fra Skatterådet refereret i SKM.2018.459SR., hvor man fandt frem til, at solcelleanlæg måtte sidestilles med fast ejendom og dermed måtte anses som passiv kapitalanbringelse.

TVC har i en tidligere artikel forholdt sig kritisk til rigtigheden af netop sidstnævnte afgørelse, og det bliver spændende at følge udviklingen på området.

Under alle omstændigheder bør det nøje overvejes og afklares, om en virksomhed er en pengetank, førend et generationsskifte gennemføres. Skattemæssig risikoafdækning ved indhentelse af bindende svar synes efter de to ovennævnte afgørelser – der overraskende kom til forskellige konklusioner – at være den eneste farbare vej.


Overdragelse til nære medarbejdere


Hvis betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession til familiemedlemmer er opfyldt, kan der tillige ske overdragelse til nære medarbejdere, hvis en række yderligere betingelser opfyldt:

  • Medarbejderen skal indenfor de seneste 5 år have været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt 3 år i det selskab, som har udstedt aktierne.



Overdragelse af personlig virksomhed


På tilsvarende vis kan der ske overdragelse af en personlig virksomhed.

  • Overdragelse med succession kan ske af en erhvervsvirksomhed eller en del af en erhvervsvirksomhed.

  • Der kan bl.a. overdrages med skattemæssig succession af afskrivningsberettigede bygninger, fast ejendom, driftsmidler, bl.a. maskiner og inventar, husdyrbesætninger, varelager mv.

  • Der skal foretages en konkret vurdering af om aktiverne kan overdrages med succession.



Hvilke personer kan der overdrages til med skattemæssig succession


  • Samme persongruppe som ved overdragelse af aktier.


Der er mange muligheder for at optimere både indtjeningsgrundlag og formue ved tilrettelæggelse og anvendelse af den mest fordelagtige skattemæssige strategi. Der er dog mindst lige så mange faldgruber, og alle dispositioner bør derfor være nøje overvejet, inden man går i gang med en overdragelse.

Praksis er under konstant forandring, som navnlig illustreret ved de to nævnte afgørelser om afgrænsning af pengetanksreglen. En forkert anvendelse af reglerne vil betyde en skattepligtig overdragelse og dermed også en avancebeskatning og en skattebetaling, der formentlig kunne være udskudt eller reduceret.

 

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
tvc@tvc.dk
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted