Ophør af tids- og opgavebegrænsede ansættelsesfor­hold skal ikke tælles med ved masseafskedigel­ser

Ophør af tids- og opgavebegrænsede ansættelseskontrakter skal ikke indgå i opgørelsen af antallet af afskedigelser efter masseafskedigelsesloven, når ophøret sker i overensstemmelse med arbejdskontraktens vilkår. Hvis ansættelsesforholdet derimod er stoppet tidligere, end hvad der følger af kontraktens vilkår, skal afskedigelsen medregnes. Det har EU-domstolen har netop fastslået.

(EU-domstolens dom af 13. maj 2015 i sag C-392/13.)

OPGØRELSEN AF AFSKEDIGELSER
EU-direktivet om kollektive afskedigelser fastsætter en række procedureregler, der skal overholdes, når en virksomhed påtænker at opsige et større antal ansatte inden for et tidsrum af 30 dage. Direktivet, og de underliggende nationale love, finder anvendelse, når antallet af afskedigelser i virksomheden overstiger de grænser, der fremgår af direktivet. Det har derfor stor betydning, hvordan man opgør antallet af afskedigelser.

Ved beregning af antallet af afskedigelser sidestilles med afskedigelser opsigelse af ansættelseskontrakter, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, forudsat at antallet af afskedigelser udgør mindst 5. Kollektive afskedigelser foretaget inden for rammerne af ansættelseskontrakter, der er indgået for et bestemt tidsrum er specifikt undtaget fra direktivets anvendelsesområde, med mindre afskedigelserne foretages før de pågældende kontrakter er udløbet eller opfyldt. Direktivet har dog ikke specifikt undtaget individuelt ophør af tids- og opgavebegrænsede arbejdskontrakter fra direktivets anvendelsesområde. Spørgsmålet for EU-domstolen var, om sådanne ophørte ansættelsesforhold skal medregnes.

SAGEN KORT
Sagen vedrørte en spansk virksomhed, der på grund af nedgang i omstætningen opsagde en række medarbejdere. Fem af disse medarbejdere havde en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, der ophørte, fordi den tidsbegrænsede periode var udløbet. Det afgørende spørgsmål i den præjudicielle forelæggelse for EU-domstolen var derfor, om ophør på grund af udløbet af en tidsbegrænset periode eller på grund af udførelsen af en bestemt opgave skulle tælles med, når antallet af medarbejdere skulle opgøres. Hvis de tidsbegrænsede kontrakter skulle tælles med, oversteg antallet af afskedigelser grænsen i loven.

OPHØR AF TIDS- OG OPGAVEBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSESKONTRAKTER SKAL IKKE TÆLLES MED
EU-domstolen fastslog, at afskedigelser som følge af en ansættelseskontrakts ophør på grund af tidsperiodens udløb eller en opgaves udførelse, ikke skal medregnes i antallet af afskedigelser efter direktivet. Kontrakterne er nemlig ikke ophørt på arbejdsgiverens opfordring, men derimod som følge af vilkårene for de pågældende tids- og opgavebegrænsende ansættelseskontrakter.

EU-domstolen fastslog endvidere, at det med henblik på at afgøre, om der er foretaget kollektive afskedigelser inden for rammerne af tids- og opgavebegrænsende ansættelseskontrakter ikke kan kræves, at grunden til den kollektive afskedigelse hidrører fra et og samme kollektive aftalegrundlag vedrørende samme tidsrum eller arbejdsopgave.

ÅRSAGEN TIL AFSKEDIGELSEN ER AFGØRENDE
Årsagen til ophøret af de tids- og opgavegrænsede ansættelseskontrakter er afgørende for, om de skal tælles med ved opgørelsen af antallet af afskedigelser efter masseafskedigelsesloven. Hvis ansættelseskontrakterne ophører som følge af, at tidsperioden udløber eller opgaven er fuldført, skal de ikke tælles med. Hvis ansættelseskontrakterne ophører tidligere som følger af masseafskedigelsen, og ophøret ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, skal de tælles med.

Afgørelsen er i overensstemmelse med masseafskedigelsesloven § 1, stk. 4 hvorefter afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er tids- eller opgavebegrænsende, ikke tælles med, medmindre afskedigelserne foretages før aftalerne er udløbet eller opfyldt.

---