Reguleringen af rådgiverens ansvar

Fristen for høringssvar til ABR89 er nu udløbet. Rådgivere, entreprenører, offentlige og private bygherrer, interesseorganisationer, privatpersoner, universitetsprofessorer og en række advokater samt Mediationsinstituttet og Voldgiftsinstituttet har afgivet høringssvar.

Med disse input in mente lægger AB-udvalget nu sidste hånd på de endelige versioner af de nye AB-aftaler, der forventes offentliggjort 21. juni 2018. Som optakt til offentliggørelsen ser vi nærmere på de forventede ændringer i reguleringen af rådgiverens ansvar for projektfejl og -mangler, ABR 18 fører med sig.

Høringsudkastet til ABR 18 har stort fokus på planlægning, gennemgange og granskninger af projektet med henblik på at opdage og håndtere projektfejl og -mangler tidligt i processen.


Ikke alle fejl opdages

Da det imidlertid ikke er alle projektfejl og -mangler, der opdages i forberedelsen, indeholder høringsudkastet ligeledes nye tiltag til regulering af rådgiverens ansvar for projektfejl og -mangler.

Der er i høringsudkastet lagt op til en regulering af mangler i projektet, der minder om den regulering af fysiske mangler, der kendes fra AB 92 og ABT 93.

Det er således udgangspunktet, at rådgiveren har ret og pligt til at afhjælpe mangler, der påvises i projektet.

Bygherren kan i den forbindelse fastsætte en frist for afhjælpningen og kan i øvrigt lade manglen udbedre for rådgiverens regning eller kræve afslag i honoraret, hvis rådgiveren ikke opfylder sin afhjælpningspligt. Disse mekanismer kendes også fra AB 92 og ABT 93.

Der er imidlertid grundlæggende forskel på afhjælpning af en mangel ved projektet og en fysisk mangel.

Afhjælpning af en mangel i projektmaterialet er således en ringe hjælp for bygherren, hvis manglen allerede har fået betydning for økonomien og udførelsen.


Yderligere sanktioner

Høringsudkastet introducerer derfor yderligere sanktioner, som bygherren kan gøre brug af i tilfælde af projektfejl og -mangler.

Et mangelfuldt projekt medfører meromkostninger til ekstraarbejder. Det er en udfordring for bygherren, hvis sådanne meromkostninger indebærer, at bygherres budget ikke kan overholdes. I et forsøg på at sikre at byggeriet i højere grad kan færdiggøres indenfor bygherrens budget, er der i høringsudkastet lagt op til at give bygherren mulighed for at kræve, at rådgiveren foretager vederlagsfri omprojektering.

Rådgiverens pligt til at omprojektere vederlagsfrit indtræder, hvor bygherren har mulighed for at foretage besparelser i projektet for at undgå budgetoverskridelser som følge af projektfejl og/ eller -mangler.

I henhold til den gældende ABR 89 er rådgiveren ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser. De almindelige erstatningsregler kræver, at bygherren kan påvise, at rådgiverens fejl har påført bygherren et tab.

I de tilfælde, hvor rådgiveren ved en fejl ikke har medtaget en ydelse i projektet, som bygherren i stedet må tilkøbe efterfølgende, har rådgiveren kunnet afvise bygherrens erstatningskrav med henvisning til, at bygherre også skulle have betalt for ydelsen, hvis den havde været en del af projektet.


Byggeri for pengene

Bygherren vil desuden ofte ikke kunne bevise, at det er dyrere at tilkøbe ydelsen under udførelsen.

Mantraet om "byggeri for pengene" har derfor medført, at bygherren ikke har kunnet rette krav mod rådgiveren på trods af budgetoverskridelser.

Til imødegåelse af denne situation pålægges rådgiveren i høringsudkastet til ABR 18 en pligt til at betale en konventionalbod på 5 pct. af prisen for tilkøbet. Bygherren sikres således en delvis kompensation for den fordyrelse, det medfører, når en ydelse skal tilkøbes uden forudgående konkurrenceudsættelse.

 



 

---