Østre Landsret har truffet afgørelse i en sag mod en dansk vognmandsvirksomhed om, hvorvidt der er tale om arbejdsudleje, når vognmandsvirksomheden anvender udenlandske chauffører ansat i datterselskab beliggende i et andet land til opfyldelse af transportopgaver, som vognmanden har påtaget sig. Det særlige ved sagen var, at vognmanden ikke kun agerede som kontraherende transportør(speditør) med tillige stillede egne dansk indregistrerede køretøjer til rådighed for udførelse af transportopgaverne.
Såfremt der var tale om arbejdsudleje, var vognmanden forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvilket vognmanden ikke havde gjort.
Landsretten, der med dommen stadfæstede Landsskatteretten afgørelse, fandt, at der var tale om arbejdsudleje, og vognmanden blev derfor pålagt at indeholde A-Skat og AM-bidrag fra den 20. september 2012 for det arbejde, som de udenlandske chauffører havde udført for vognmandsvirksomheden.
Et centralt element i landsrettens afgørelse er, hvorvidt chaufførernes arbejde udgjorde en integreret del af virksomheden. Landsretten lagde her vægt på, at kerneområdet for vognmandsvirksomheden var at udføre transportopgaver, og for at varetage disse opgaver skulle der være chauffører til at føre bilerne og udføre transporterne.
Landsretten fremhævede blandt andet i sin begrundelse:
- at vognmanden overordnet og i det daglige havde den overordnede ledelse,
- at vognmanden udøvede instruktionsbeføjelser over chaufførerne, da al planlægning af transportopgaverne blev varetaget af vognmanden, hvilket ifølge retten måtte anses for det væsentligste for udøvelsen af ledelses- og instruktionsbeføjelserne,
- at vognmanden bar risikoen og ansvaret for arbejdets udførsel, idet selskabet indgik samtlige transportaftaler med kunderne samtidig med, at vognmanden ejede lastbilerne og således både efter færdselsloven og reglerne om international transport hæftede overfor kunderne og myndighederne.
I sin begrundelse fremhævede landsretten også, at chaufførerne kørte i vognmandens egne dansk-indregistrerede lastbiler, idet landsretten bemærkede, at arbejdet blev udført på en arbejdsplads, som vognmandsvirksomheden disponerede over og bar ansvaret for.
Dommen er interessant, da mange danske transportvirksomheder netop har etableret udenlandske datterselskaber eller indgået samarbejdsaftaler med udenlandske vognmænd om udførelse af transportørernes transportopgaver. Ofte udmønter samarbejdet sig i, at chauffører fra den udenlandske vognmandsvirksomhed i perioder rejser over til den danske transportvirksomhed, hvor de ”påmønstrer” et køretøj. Herefter får de tildelt fragtbreve af transportvirksomheden, så de kan påbegynde kørsel til transportvirksomhedens kunder.
Så umiddelbart kunne dette ligne mønstret beskrevet i landsretssagen – MEN den store forskel ligger efter NJORDs opfattelse i, at transportøren i landsretssagen anvendte eget produktionsmiddel – de dansk indregistrerede køretøjer – til opfyldelse af transportopgaverne, ligesom vognmanden tilsyneladende også havde en række ledelsesbeføjelser direkte overfor chaufførerne.
2018 sluttede med meget stor fokus på løn- og ansættelsesvilkår for den udenlandske arbejdskraft og vejpakken. NJORD angav i Årsrapporten, at vi forventede fortsat og øget fokus på netop dette område i 2019, og det er denne landsretsdom så startskuddet på.
Læs sø- og transportrets årsrapport 2018 her
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
