Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Østre Landsret: Dansk rederi kunne ikke støtte ret på værnetingsklausul overfor dansk medkontrahent

Kromann Reumert
06/05/2020
Østre Landsret: Dansk rederi kunne ikke støtte ret på værnetingsklausul overfor dansk medkontrahent
Kromann Reumert logo
Østre Landsret har for nylig afsagt en kendelse, hvor retten fandt, at et dansk domicileret rederi ‒ i en tvist med en dansk speditør vedrørende tab af en dansk vareejers gods under en transport fra Shanghai til København ‒ ikke kunne støtte ret på værnetingsklausulen i rederiets transportbetingelser, som angav, at der var værneting i London. Afgørelsen kan få stor betydning for fremtidige sager om skade/bortkomst af stykgods, når der er tale om søtransport til eller fra Danmark, og parterne i transportaftalen alle er danske virksomheder.



Sagens baggrund


Sagen angik en aftale om transport af gods fra Shanghai til København. Aftalen blev indgået mellem en dansk vareejer (V) og en dansk speditør (S). Godsets afsender i Shanghai var et kinesisk selskab (A). S kontraherede det danske rederi (R) til at udføre transporten. Aftalen mellem speditøren og rederiet blev indgået via deres agenter i Kina.

Under søtransporten fra Shanghai til København blev tre containere, hvori godset befandt sig, tabt overbord. Vareforsikringsselskabet (F) udbetalte erstatning til V, hvorefter F anlagde sag mod S ved Københavns Byret for regreskravet.

Under retssagen ved Københavns Byret indgav S adcitationsstævning mod R med påstand om friholdelse for F's krav. R påstod sagen afvist med den begrundelse, at transportaftalen var indgået i henhold til R's standardbetingelser, der indeholdt en værnetingsklausul, hvor der stod, at High Court i London var eksklusivt værneting for søgsmål mod rederiet.

Det er i § 310 i den danske sølov bestemt, at der ikke gyldigt kan indgås en forhåndsaftale om værneting i forbindelse med en stykgodstransport, hvis værnetingsaftalen begrænser sagsøgerens ret til at anlægge sag ved blandt andet stedet, hvor godset ifølge transportaftalen skal udleveres. Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af EU Domsforordningen, som blandt andet regulerer i hvilket land en part, der har domicil inden for EU, kan sagsøges. Domsforordningen indeholder i artikel 25 en regel om, at et aftalt værneting skal respekteres af domstolene i medlemslandene.


Byrettens og Landsrettens kendelser


Københavns Byret afsagde kendelse om værnetingsspørgsmålet, som efterfølgende, den 25. februar 2020, blev stadfæstet af Østre Landsret.

Parterne var for Landsretten enige om, at værnetingsklausulen i rederiets betingelser havde forrang frem for de præceptive værnetingsregler i søloven, hvis aftalen om transporten af godset havde en sådan tilknytning til flere lande, at retsforholdet kunne anses som internationalt.

Landsretten kom ligesom byretten frem til, at der ikke var tale om et internationalt retsforhold, selvom transporten begyndte i Shanghai, og afsenderen var et kinesisk selskab. Retterne lagde afgørende vægt på, at både R og S var danske virksomheder med hovedkontor i Danmark, at leveringsstedet for godset var i København, og at modtageren også havde hjemting i Danmark. Der var derfor værneting for S' friholdelseskrav overfor R i Danmark, jf. sølovens § 310.

Ifølge vores oplysninger har R efterfølgende anmodet om tredjeinstansbevilling ved procesbevillingsnævnet med henblik på at få værnetingsspørgsmålet prøvet ved Højesteret.


Kromann Reumerts kommentarer


Afgørelsen er interessant, fordi den viser, at danske rederier ikke altid vil kunne støtte ret på en værnetingsklausul i deres transportbetingelser, når der er tale om stykgodstransport, selvom klausulen henviser til en domstol i et andet EU/EØS-medlemsland og i øvrigt er gyldigt vedtaget mellem parterne.

I sagen kom retten frem til, at det danske rederi ikke kunne påberåbe sig sin værnetingsklausul, som henviste til en domstol i England, fordi der ikke var tale om et internationalt retsforhold. Reglen i EU Domsforordningens artikel 25 om aftalt værneting kunne derfor ikke bringes i anvendelse. Retten lagde afgørende vægt på, at både rederiet, speditøren og modtageren var danske virksomheder. Det forhold, at der var tale om en international søtransport, mente retten ikke i sig selv var nok til, at der kunne siges at være tale om et internationalt retsforhold.

Det må forventes, at afgørelsen ‒ hvis den ikke bliver ændret af Højesteret ‒ fremover vil blive påberåbt af danske lasteinteresser til støtte for, at der altid er dansk værneting i sager om skade/bortkomst af stykgods, når der er tale om søtransport til eller fra Danmark, og parterne i transportaftalen alle er danske virksomheder.

Vi følger sagen i relation til den mulige tredjeinstansbehandling ved Højesteret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Varmepumpers ydeevne – hvad hæfter leverandøren for?
Varmepumpers ydeevne – hvad hæfter leverandøren for?
05/09/2023
Forsikring og erstatning, Kontraktret, Øvrige
Principiel dom fra byretten: Corona “havde karakter af force majeure”
Principiel dom fra byretten: Corona “havde karakter af force majeure”
18/09/2023
Kontraktret
EU-Kommissionen fremsætter forslag om en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage
EU-Kommissionen fremsætter forslag om en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage
17/11/2023
EU-ret, Kontraktret
Svensk fødevarevirksomhed pålagt historisk bøde for urimelige handelsvilkår
Svensk fødevarevirksomhed pålagt historisk bøde for urimelige handelsvilkår
13/12/2023
Konkurrenceret, EU-ret, Kontraktret
Det bør alle gøre lige nu – manglende GDPR-kontrol førte til politianmeldelse og forventet bøde på mindst 1.500.000 kr.
Det bør alle gøre lige nu – manglende GDPR-kontrol førte til politianmeldelse og forventet bøde på mindst 1.500.000 kr.
08/02/2024
Persondata, Kontraktret, Compliance
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
En bæredygtig fremtid: producenter tager ansvar for emballageaffald
19/03/2024
EU-ret, E-handel og markedsføring, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted