Øremærket barsel på vej

EU-Parlamentet og Rådet er blevet enige om at indføre nye regler for fædre- og forældreorlov. Hver forælder skal blandt andet sikres 2 måneders betalt forældreorlov, som ikke kan overføres til den anden forælder. Der er derfor udsigt til, at de danske barselsregler skal ændres.



Den 24. januar 2019 blev EU-Parlamentet og Rådet enige om et forslag til et direktiv, der skal sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Mere specifikt har direktivet til formål at fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet ved at motivere fædre til at tage orlov i forbindelse med barsel.


Hvordan er barselsreglerne i dag?

Efter den danske barselslov har både mødre og fædre ret til orlov med barselsdagpenge, men i forskelligt omfang:

• 4 ugers graviditetsorlov med barselsdagpenge inden fødslen til mor. Funktionærer har ret til halv løn under orloven.


• 14 ugers barselsorlov med barselsdagpenge efter fødslen til mor. Funktionærer har ret til halv løn under orloven.


• 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge til far, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen.


• Herefter har hver af forældrene ret til at holde 32 ugers forældreorlov, men der er kun barselsdagpenge til forældrene i samlet 32 uger. Fædre og mødre i arbejde kan forlænge forældreorloven fra 32 til 46 uger.

Hvis medarbejderen er omfattet af overenskomst, vil der deri ofte være regler om betaling under orloven. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under barselsfraværet, har arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpengene.


Hvad ændrer forslaget?

Et af hovedpunkterne i aftalen er, at 2 ud af de eksisterende 4 måneders forældreorlov pr. forældre i de eksisterende EU-regler fremover skal være øremærket og med betaling. Det vil sige, at de 2 måneder ikke kan overføres mellem forældrene. Forslaget vil medføre en ændring af de danske regler om forældreorlov, da forældre i dag kan fordele den betalte forældreorlov imellem sig, som de har lyst til. I mange tilfælde betyder det, at mødre tager den fulde betalte forældreorlov.

Aftalen giver også medarbejdere ret til 5 årlige omsorgsfridage uden løn til at tage sig af familiemedlemmer, der er syge eller svage på grund af alder. Forældre med børn på op til 8 år og andre omsorgspersoner får derudover bedre mulighed for at anmode om fleksible arbejdsordninger, fx hjemmearbejde. Vi forventer derfor, at forslaget vil betyde en ny dansk lovgivning på området.

Der er tale om en foreløbig aftale mellem EU-Parlamentet og Rådet. Direktivet mangler altså stadig formelt at blive vedtaget.


IUNO mener

En øremærkning af barsel vil højst sandsynligt motivere mænd til at tage mere forældreorlov. Forældre vil formentlig også i højere grad end i dag få talt om, hvordan forældreorloven skal fordeles. Hvis mænd tager mere forældreorlov, kan det bidrage til større diversitet på arbejdsmarkedet, herunder påvirke kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet, lønforhold og kvinder i ledelse.

Ligebehandling og forskelsbehandling handler i høj grad om kulturen på arbejdspladsen. Det er derfor også med de nuværende regler vigtigt, at virksomheder sikrer, at der ikke diskrimineres på arbejdspladsen eller blandt ledelsen på grund af køn, herunder at der ikke bliver set ned på, at mænd tager fædre- og forældreorlov.

Virksomhederne der ønsker at arbejde proaktivt med diversitet og de forventede kommende ændringer kan allerede nu begynde at overveje, om der er behov for at ændre i deres personalepolitikker mv. Derudover skal virksomheder være opmærksomme på, at eventuelle væsentlige vilkårsændringer til ulempe for medarbejderne, f.eks. i barselspolitikker, vil skulle varsles, før ændringerne kan træde i kraft.

Vi følger forslaget til direktivet og vender tilbage, når der er nyt i sagen.

[EU-Kommissionens ”Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU” fremsat den 26. april 2017]