Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Øget samarbejde mellem de nordiske lande på konkurrence­området

Kromann Reumert
06/10/2017
Øget samarbejde mellem de nordiske lande på konkurrence­området
De nordiske lande har netop indgået en ny samarbejdsaftale på konkurrenceområdet. Aftalen indebærer blandt andet videre mulighed for informationsudveksling og samarbejde i konkrete sager, herunder særligt i forbindelse med dawn raids.


Aftale af 8. september 2017


Aftalen blev indgået mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Grønland og erstatter tidligere aftaler på området (indgået henholdsvis den 16. marts 2001 og den 9. april 2003). Aftalen har sin baggrund i en række OECD-anbefalinger om internationalt samarbejde i forbindelse med efterforskning og procedurer på det konkurrenceretlige område.

Aftalen får først virkning når – og hvis – de nationale regeringer beslutter at indsætte hjemmel hertil i den danske konkurrencelov. Regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i oktober 2017.


Mulighed for underretning og øget informationsudveksling


Med den nye aftale får de nordiske lande mulighed for at underrette konkurrencemyndighederne i et af de andre nordiske lande, når en efterforskning kan tænkes at få betydning for samarbejdslandets centrale interesser. Det vil fortsat være den nationale myndighed, der skal udføre efterforskningen og have den fulde beslutningskompetence, men det følger dog ligeledes af aftalen, at myndigheden bør inddrage synspunkter fra andre landes myndigheder i sine beslutninger.

Aftalen åbner desuden op for en videre adgang til at udveksle informationer samarbejdslandene imellem. Denne øgede adgang omfatter tillige fortrolig viden, som landene derfor ligeledes må dele med hinanden i det omfang, det er relevant.


"Fact-finding"-foranstaltninger på egne territorier


Derudover tillader aftalen en myndighed at foretage inspektioner eller andre "fact-finding"-foranstaltninger på sit eget territorium, men på vegne af et andet land, der er omfattet af samarbejdsaftalen. Aftalen tillader også, at ansatte i myndighederne kan bidrage til efterforskning på tværs af landene. Anmodning til andre lande om at udføre en kontrolundersøgelse i et andet nordisk land var før kun muligt, hvis det andet nordiske land var medlem af EU, og hvis sagen havde samhandelspåvirkning.

Læs aftalen

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted