Med vedtagelse af det nye VVM-direktiv (direktiv 2014/52/EU) er der taget tiltag for at forbedre kvaliteten af VVM-redegørelser, forøge sammenhængen med anden EU-miljølovgivning, simplificere procedurerne og indføre passende tidsfrister samt tilpasse direktivet til nye miljømæssige udfordringer. Det nye VVM-direktiv skal implementeres i medlemsstaterne senest den 16. maj 2017.
VVM-redegørelser
Det nye VVM-direktiv indeholder en opdatering af de faktorer, som VVM-redegørelsen skal afdække i forbindelse med det konkrete projekt. Opdateringen har til formål at sikre ensartethed i forhold til anden EU-lovgivning samt at tilpasse faktorerne til nye miljømæssige udfordringer. Visse faktorer er omformuleret for at skabe ensartethed i forhold til andre bestemmelser, f.eks. ”befolkning og menneskers sundhed” fremfor ”mennesker”. Derudover er der tilføjet faktorer som ”biologisk mangfoldighed” samt ”sårbarhed over for risici for større ulykker og/eller katastrofer”. I direktivets præambel er det udspecificeret, at der bør tages højde for nye miljømæssige udfordringer, f.eks. god arealanvendelse, bæredygtig udnyttelse af jordbunden og jordarealer, biologisk mangfoldighed, klimaændringer og kulturarven. Det er således et bredt miljøbegreb, der lægges til grund, når et projekts væsentlige påvirkning af miljøet vurderes.
Det præciseres i direktivet – i linje med dansk praksis – at det er bygherrens ansvar at udarbejde VVM-redegørelsen. Bygherren kan dog anmode VVM-myndigheden om en udtalelse om afgrænsningen af oplysningerne i VVM-redegørelsen (scoping). Der er dermed ikke, som Kommissionen ønskede, krav om obligatorisk scoping, men det fremgår dog af direktivet, at den enkelte medlemsstat kan stille krav om obligatorisk scoping, uanset om bygherren anmoder derom eller ej.
De oplysninger, som bygherren skal give i VVM-redegørelsen, er ligeledes opdateret og udvidet i artikel 5, stk. 1, samt særligt i direktivets bilag IV. Tilpasningen til nye miljømæssige udfordringer er her afspejlet, sådan at beskrivelse af projektets forventede indvirkning på miljøet bl.a. skal omfatte en beskrivelse af indvirkningen på biodiversitet, bæredygtig adgang til naturressourcer, sårbarhed over for klimaændringer m.v.
VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og den sandsynlige udvikling heraf, hvis projektet ikke gennemføres, samt en beskrivelse af rimelige alternativer. Såfremt projektet vil have væsentlige skadelige virkninger på miljøet, skal afværgeforanstaltninger beskrives i både anlægs- og driftsfasen, og hvis det er relevant, skal der foreslås overvågningsordninger heraf. Slutteligt skal bygherren i højere grad inddrage oplysninger om grundlaget for redegørelsen, som f.eks. kildeangivelser og angivelse af de væsentligste usikkerheder ved vurderingen.
Det tilkommer medlemsstaten at sikre, at bygherren gennemfører planlagte afværgeforanstaltninger samt fastlægger procedurer for overvågning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvor der findes eksisterende nationale overvågningsordninger, kan disse anvendes.
For at sikre kvaliteten af VVM-redegørelserne stiller det nye direktiv krav om, at bygherren sikrer, at VVM-redegørelsen udarbejdes af kompetente eksperter, samt at VVM-myndigheden sikrer, at den er i besiddelse af eller har adgang til tilstrækkelig ekspertise til vurderingen af VVM-redegørelsen. Det fremgår dog ikke, hvad der skal forstås ved kompetente eksperter eller tilstrækkelig ekspertise.
Høring skal ske elektronisk på en central portal eller let tilgængelige adgangssteder, og der er fastsat en høringsfrist på mindst 30 dage. I dansk lovgivning følges planlovens høringsfrist på 8 uger. Derudover stilles der krav om begrundelse af afgørelser. Hvis der gives tilladelse medfører det en beskrivelse af miljømæssige betingelser, afværgeforanstaltninger og - hvis relevant - overvågningsforanstaltninger.
Screeningafgørelser
Hvad angår screeningspligtige projekter er ordlyden af bestemmelsen herom i artikel 4, stk. 4, ændret, ligesom der er indsat et nyt bilag II.A. Bilaget indeholder en oversigt over de oplysninger, som bygherren skal fremlægge ved sin anmeldelse af et bilag II-projekt. Der er fokus på centrale aspekter, der gør det muligt for VVM-myndigheden at træffe sin afgørelse. Det drejer sig om en beskrivelse af projektet, herunder dets fysiske karakteristika og placering, de miljøaspekter, der kan forventes berørt, og de forventelige væsentligste virkninger på miljøet. Hvis det er relevant, skal bygherren tillige tage hensyn til andre vurderinger af påvirkninger af miljøet foretaget i henhold til anden EU-lovgivning (f.eks. fugle- og habitatdirektivet). Bygherren kan også beskrive påtænkte afværgeforanstaltninger.
VVM-myndigheden vil derfor træffe sin screeningsafgørelse på baggrund af bygherrens oplysninger, hvis relevant andre vurderinger af miljøpåvirkning samt screeningskriterierne i bilag III.
VVM-myndigheden skal træffe sin afgørelse inden for maksimalt 90 dage fra tidspunktet, hvor bygherren har fremlagt alle de i bilag II.A krævede oplysninger. Der er mulighed for dispensation fra tidsfristen i særlige tilfælde. Ligesom for VVM-afgørelser stilles der krav om begrundelse af screeningsafgørelser med angivelse af hovedårsagerne til afgørelsen.
Overgangsregler
Direktivet indeholder overgangsregler for projekter omfattet af VVM-processer, der er igangsat før udløbet af implementeringsfristen for det nye VVM-direktiv den 16. maj 2017.
Projekter, hvor screeningafgørelsen træffes før den 16. maj 2017, er omfattet af det tidligere VVM-direktiv (direktiv 2011/92) artikel 4 (om screeningafgørelser).
Omfattet af direktiv 2011/92 artikel 3 og 5-11 (alt andet end screeningafgørelser) er projekter, hvor enten scopingprocessen var påbegyndt eller VVM-redegørelsen indleveret inden den 16. maj 2017.
Dette medfører, at såfremt et bilag II-projekt findes VVM-pligtigt ved screeningafgørelse truffet inden 16. maj 2017 - men der hverken er påbegyndt scopingproces eller indleveret VVM-redegørelse inden dette tidspunkt - så vil projektet være omfattet af de nye regler for den videre VVM-proces.
Andre nyheder
Af andre nyheder kan nævnes, at der er indsat en ny bestemmelse for at undgå interessekonflikter i situationer, hvor VVM-myndigheder samtidig indtager bygherrerollen. Det følger heraf, at der i struktureringen af administrative kompetencer (i det mindste) skal ske en passende grad af adskillelse mellem en myndigheds uforenelige funktioner som VVM-myndighed og bygherre. Det nærmere indhold af kravet om adskillelse fremgår ikke af direktivet.
Parlamentet havde et ønske om at fjerne muligheden for at undtage projekter, der vedtages ved konkrete anlægslove, fra VVM-direktivets anvendelsesområde. Det endelige direktiv bibeholder dog muligheder for at undtage anlægslove. Dog kun fra reglerne om offentlig høring.
I et yderligere tiltag for at forenkle procedurer og sikre kompatibilitet med anden EU-lovgivning er der indført et princip om, at der – hvor relevant – skal være en samordnet eller fælles procedure for VVM-pligtige projekter, der også skal vurderes efter habitat- og/eller fugledirektivet (et såkaldt ”one stop shop”-princip). Ansøgere skal altså kunne nøjes med at henvende sig til én myndighed, og medlemsstaterne skal bestræbe sig på at foretage en fælles vurdering af miljøpåvirkningen efter de forskellige regler. For VVM-pligtige projekter, der tillige skal miljøvurderes efter andre regler end habitat- og/eller fugledirektivet, har medlemsstaterne mulighed for at etablere en samordnet eller fælles procedure.
