Artikel
Nyt styresignal: Undgå dobbeltbeskatning ved aktionærlån
Kromann Reumert
09/01/2015
Den 3. december 2014 udstedte SKAT et nyt styresignal, der giver aktionærer mulighed for at undgå den dobbeltbeskatning af visse aktionærlån, som skattereglerne fra september 2012 medførte.
I september 2012 vedtog Folketinget nye skatteregler, hvorefter visse aktionærlån beskattes. Ændringen har betydning for lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere.
Ændringen betyder, at en hovedaktionær, der låner penge af selskabet, beskattes af lånet som udbytte eller løn. Derfor kan hovedaktionæren beskattes op til to gange af samme beløb.
Beskatning nr. 1 sker, når hovedaktionæren optager lånet i selskabet. Denne beskatning er uundgåelig. Da der er tale om et lån, er hovedaktionæren forpligtet til at tilbagebetale lånet til selskabet, hvorfor selskabet har en fordring mod hovedaktionæren. Beskatning nr. 2 indtræder, når lånet er tilbagebetalt, og hovedaktionæren får udbetalt eller selv hæver samme beløb som løn eller udbytte.
I SKAT’s nye styresignal angives, hvordan hovedaktionæren kan undgå denne dobbeltbeskatning.
Sådan undgås dobbeltbeskatning
Ifølge SKAT's styresignal af 3. december 2014 kan denne dobbeltbeskatning undgås, hvis der selskabsretligt udloddes en fordring til aktionæren. Udlodningen af fordringen vil ifølge styresignalet være skattefri, da fordringen rent skatteretligt ikke anses for at eksistere. Det forudsætter, at udlodning sker i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, herunder at der er tilstrækkeligt med frie reserver, at der udarbejdes en vurderingsberetning samt eventuelt en mellembalance. Derudover skal udlodningen være ansvarlig under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling.
En anden mulighed er, at selskabet kan overføre fordringen til hovedaktionæren som løn. Skatteretligt vil der ifølge styresignalet ikke bestå en fordring, og overførslen af fordringen er derfor skattefri. Det forudsætter, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, og at lønnen ikke overstiger, hvad der kan anses for en markedsmæssig aflønning. Denne mulighed vil bl.a. være relevant, hvis selskabet ikke har mulighed for at udlodde udbytte som følge af de selskabsretlige regler.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →