Nyt til pengeinstitutter: Muligt at overføre tinglysningsafgift fra ejerpantebreve

Bech-Bruun har håndteret to sager, som baner vejen for en større forretningsmæssig ligestilling mellem kreditforeninger og pengeinstitutter – til fordel for pengeinstitut-ternes kunder. Begge sager handler om genbrug (overførsel) af tinglysningsafgift med anvendelse af et ejerpantebrev, som pengeinstitutter ofte benytter.

Skatterådet har den 27. februar 2018 bekræftet, at der, ad omveje, kan overføres tinglys-ningsafgift fra pantebreve, der efter 21. marts 2011 er omdannet til ejerpantebreve. Også selvom om direkte overførsel af tinglysningsafgiften fra disse ejerpantebreve ikke er mulig.


Udgangspunktet i tinglysningsafgiftsloven

Normalt kan man genbruge (overføre) tinglysningsafgift mellem almindelige pengeinstitut-pantebreve eller kreditforeningspantebreve. Derimod kan der ikke uden videre overføres tinglysningsafgift til et ejerpantebrev. Der kan overføres tinglysningsafgift fra et ejerpantebrev, men tinglysningsafgift fra pantebreve, der er omdannet til ejerpantebreve efter den 21. marts 2011, kan ikke overføres ved tinglysningen af nyt realkredit- eller pengeinstitutpantebrev.


Omvejen til afgiftsoverførsel

Skatterådet har den 27. februar 2018 bekræftet, at afgift fra ejerpantebreve, alligevel kan overføres, hvis ejerpantebrevet, inden tinglysning af nyt realkredit- eller pengeinstitutpan-tebrev, omdannes til fx et pengeinstitutpantebrev.

Omdannelsen af ejerpantebrev til pengeinstitutpantebrev sker ikke direkte, men i stedet ved tinglysning af kreditorskifte. Pengeinstituttet gøres herved til kreditor på pantebrevet, ligesom der samtidig skal tinglyses vilkårsændringer (et pengeinstitutpantebrev kan kun anvendes til afgiftsoverførsel, hvis det sikrede lån har en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år).

Tinglysningen af kreditorskiftet er afgiftsfri, og tinglysning af vilkårsændringer udløser kun fast tinglysningsafgift på 1.660 kr.

Efter omdannelsen kan det ”nye” pengeinstitutpantebrev anvendes som ramme for overførsel af tinglysningsafgift til et nyt realkredit- eller pengeinstitutpantebrev.

Landsskatteretten bestemte i SKM2016.486.LSR, at selvom tinglysning af en vilkårsændring kun skete for at kunne omdanne et pengeinstitutpantebrev til ejerpantebrev uden betaling af variabel tinglysningsafgift, så kunne SKAT ikke se bort fra det tinglyste pengeinstitutpantebrev, selvom lånet i henhold til pantebrevet aldrig blev udbetalt. Det eneste, der afgør størrelsen af tinglysningsafgiften, er forholdene på tidspunktet for tinglysningerne – ikke formålet med tinglysningerne.

Skatterådet har den 27. februar 2018 taget SKM2016.486.LSR til efterretning, og det er klart fastslået, at SKAT ikke kan se bort fra realkredit- og pengeinstitutpantebreve med henvisning til, at pantebrevet alene er tinglyst– eller vilkårsændret – for at spare tinglysningsafgiften.

Landsskatterettens kendelse fra 2016 og Skatterådets afgørelse bekræfter, at de muligheder, der er for overførsel af tinglysningsafgift ved tinglysning af nyt pant, også kan anvendes ved tinglysning af pant til erstatning af pantebreve, der er omdannet til ejerpantebreve efter 21. marts 2011.  Det kræver blot, at man tager ”omvejen” med kreditorskifte og vilkårsændring.

Henset til størrelsen af de besparelser, der kan opnås, vil omvejen i dette tilfælde være hele turen værd.

 



 

---